Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs
INNOVATION & BÆREDYGTIGHED

Asos stopper salg af angoraprodukter

Den britiske onlinegigant siger nu også stop for salg af egne og tredjeparters angoraprodukter.
Den britiske onlinegigant siger nu også stop for salg af egne og tredjeparters angoraprodukter.

Det skal være slut med at købe angoraprodukter på Asos.com. Det har den britiske online-modetøjsforhandler besluttet efter et møde med repræsentanter fra dyreværnsorganisationen Peta. Det skriver Fashionunited på deres hjemmeside.

Det var Peta, der for tre uger siden offentliggjorde videooptagelser af, hvordan angorakaniner bliver plukket på kinesiske farme.

LÆS OGSÅ: ”Acne stopper midlertidigt salg af angoraprodukter”

Optagelserne har skabt noget, der minder om en domino-effekt blandt klodens store modeaktører. Acne hev næsten øjeblikkeligt alle angoraprodukter væk fra hylderne, og kort efter standsede blandt andre H&M, IC Companys, Topshop, Primark, Marks & Spencer, Next, Gina Tricot og Esprit deres produktion af angora.

LÆS OGSÅ: ”H&M lukker ned for angoraproduktion”

Nu følger Asos trop med et stop for brugen af angora. En talsperson fra Asos udtaler ifølge den engelske avis The Daily Mail:

”Asos mener ikke, at det er acceptabelt, at dyr skal lide i kosmetikkens eller modens navn. Asos er medlem af Fur Free Alliance-forhandlernetværket og anerkender, at brugen af angora og andre kaninhårsprodukter forårsager lidelse for dyrene. Derfor vil vi fjerne alle Asos’ produkter samt produkter fra tredjeparter, som ikke lever op til vores politik på området, og der vil ikke blive placeret nye ordrer, som indeholder angora eller andre typer kaninhår.”

LÆS OGSÅ: ”Topshop standser produktion med angora”

Udover at fjerne angoraprodukter fra de digitale hylder, tilbyder Asos desuden dets kunder, at de kan returnere angoraprodukter, hvis kunden ikke ønsker at have den slags tøj hængende i skabet.

LÆS OGSÅ: ”IC Companys stopper brugen af angorauld”

Peta skriver i en pressemeddelelse, at mens de er glade over at en række virksomheder har valgt at standse for produktionen med angora, er forbrugerne stadig vrede over, at disse virksomheder ikke har forpligtet sig til at forbyde produkterne helt, fra deres hylder.

Kilder: Fashionunited, Daily Mail