Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs

Ny YSL-film kritiseres af Saint Laurents efterladte

Yves Saint Laurents samlever gennem 50 år og stifter af YSL fonden Pierre Bergé, støtter ikke ny film om designlegenden Yves Saint Laurent.
Yves Saint Laurents samlever gennem 50 år og stifter af YSL fonden Pierre Bergé, støtter ikke ny film om designlegenden Yves Saint Laurent.

I lørdags var der premiere på den nyeste film om den afdøde designlegende Yves Saint Laurent under filmfestivalen i Cannes.

Filmen mødte en del kritik fra både anmeldere og Pierre Bergé, medstifter og direktør i det franske modehus og Yves Saint Laurents kæreste gennem mange år samt stifter af fonden Fondation YSL. Han er ikke tilfreds med filmen med navnet ’Saint Laurent – a smirking deification’ og har nægtet at give holdet bag filmen mulighed for at låne nogle af de i alt 6.000 vintage-dragter fra fondens arkiver.

Filmens producer Eric Altmayer havde lavet en aftale om retten til reproduktioner med François-Henri Pinault, direktør for konglomeraten Kering, der ejer Saint Laurent-brandet.

Selvom Pierre Bergé offentligt har truet med at sagsøge filmen, hvis den viste uautentiske reproduktioner af Yves Saint Laurents kollektioner, giver filmens producer Eric Altmayer i en artikel på FashionUnited.co.uk udtryk for, at de har retten på deres side:

“Juridisk set havde vi brug for grønt lys fra brandets ejer (det vil sige Kering, ikke Pierre Bergé, red.)”

Peter Bradshaw, filmanmelder på The Guardian, giver filmen to ud af fem stjerner med ordene:

“Selvoptaget og på forunderligvist manglende enhver form for bredere interesse i samfundet.”

Kilder: FashionUnited.co.uk, TheGuardian.com