IC Companys følger i Pumas fodspor

Hvad belaster miljøet mest – at bruge 10.000 liter vand i produktionen eller at udlede fire ton CO2?

Og hvis vi bliver ved vandforbruget – hvad er forskellen så i miljøbelastningen, hvis vandet bliver pumpet op, brugt og udledt i Danmark, sammenlignet med fx i Kina?

Det er den type spørgsmål som et Environmental Profit & Loss-regnskab (EP&L) blandt andet kan prøve at give svar på.

Dybere indsigt i værdikæden

Som den første danske modevirksomhed er IC Companys netop nu i gang med et forløb, der skal munde ud i lanceringen af et EP&L-regnskab til efteråret. Et regnskab, der viser værdien af modevirksomhedens påvirkning af miljøet gennem hele værdikæden – målt i kroner og øre.

”Vi gør primært det her, fordi vi gerne vil vide endnu mere om vores værdikæde og komme endnu dybere ned. Vi ved jo, at det ikke er i Tier 1 (tøjfabrikkerne, red.), at de store miljøproblemer ligger. Når det gælder miljø, så ligger belastningen oftest længere nede i værdikæden, og EP&L’en kan forhåbentlig vise os præcis, hvor vi skal lægge vores hovedindsats, så det giver mest mulig effekt,” siger CR-chef i IC Companys, Morten Lehmann, til FashionForum.

LÆS OGSÅ: ”Nyt dansk projekt sætter prisskilt på naturen”

IC Companys armlægning med EP&L er et pilotprojekt, som er sat i søen af Miljøstyrelsen, der i samarbejde med den rådgivende ingeniørvirksomhed NIRAS og konsulentvirksomhederne Trucost og 2.-0 LCA Consultants vil udarbejde et EP&L-regnskab til brug for hele den danske mode- og tekstilsektor.

IC Companys fungerer som casevirksomhed i projektet, men resultaterne af det samlede arbejde skal altså kunne bruges til at sammenligne den samlede danske modebranches miljøpåvirkning med modebrancherne i andre europæiske lande.

Pumas pionerarbejde

Den tyske sportsgigant Puma var den første virksomhed, som tilbage i 2011 fremlagde deres miljøregnskab og opfandt termen Environmental Profit & Loss.

I regnskabet inddrog Puma virksomhedens miljøpåvirkninger i form af vandforbrug, udledning af drivhusgasser, mængden af affald og arealanvendelsen bagud i værdikæden.

Herefter værdiansatte de alle påvirkningerne og endte med den samlede omkostning for miljøet – i Pumas tilfælde stod der 145 mio. euro – eller 1,1 mia. kr. – på ’regningen til naturen’.

LÆS OGSÅ: ”Modehus løber med bæredygtig førsteplads”

Modsat andre typer grønne regnskaber omregner EP&L miljøbelastningen til kroner og øre, men for Morten Lehmann er det helt kontante element ikke det vigtigste.

”Det handler ikke så meget om, at det bliver opgjort i kroner og øre, som det handler om at skabe en fælles regneenhed, som gør at man kan sammenligne,” siger IC Companys’ CR-chef, og forklarer:

”Det er svært lige nu, hvor man fx måler udledning af drivhusgasser i tons og vandforbrug i liter – hvordan skal vi sammenligne det, og vurdere, hvad der har størst miljøpåvirkning?”

Fremtidssikring af virksomheden

Det samlede EP&L-beløb er dog ikke helt uvæsentligt, fortæller Morten Lehmann. Lige nu munder EP&L-regnskaber ud i en regning til miljøet, som ikke skal betales, men for IC Companys er det samlede beløb i EP&L-regnskabet alligevel interessant at kende, hvis nu regningen en dag skal betales.

LÆS OGSÅ: ”Kering vinder årets GLASA-pris i København”

”Meget af vores CSR-arbejde handler om at fremtidssikre virksomheden, og det her (EP&L, red.) giver også et billede af, om vores forretningsmodel ville kunne leve op til det, hvis vi havde en lovgivning, der internaliserede alle eksternaliteter,” siger Morten Lehmann og uddyber:

”På mange områder – fx indenfor kemi – ligger vi foran lovgivningen, fordi vi ved, at lovgivningen kommer på et tidspunkt. Hvis vi ikke er på forkant, så bliver det hurtigt rigtigt svært at navigere i.”

Hellere et uperfekt værktøj end intet værktøj

Når man værdisætter eksempelvis vand i et EP&L-regnskab, så giver det mening at skelne mellem vandforbruget i en tørkeramt region og i et område med rigelige mængder, men en række spørgsmål melder sig: Hvor stor skal prisforskellen være på vandforbruget i de to områder? Og hvad skal prisen på vand overhovedet være?

LÆS OGSÅ: ”IC Companys sætter fokus på en sund læderindustri”

”Modsat andre værktøjer så tager modellen højde for forskellen på vand i et område, der er ramt af tørke, og hvor grundvandet er næsten væk, i forhold til et andet sted hvor vand ikke er en mangelvare,” siger Morten Lehmann, der dog sagtens kan se begrænsningerne ved et EP&L-regnskab:

”Vi er nødt til at sige: ’Don’t let perfection be the enemy of good enough’. Vi kan ikke lave en EP&L uden at have en masse antagelser bygget ind i det. Der er så meget data, og hvis vi skulle lave det perfekte værktøj, før vi gik i gang, så ville vi ikke rykke os ud af flækken,” siger Morten Lehmann.