Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs
MODEUGE

Designers’ Nest lancerer nyt showformat

Blot fem afgangselever skal vise deres kreationer ved jubilæums-showet på Vision-messen.
Blot fem afgangselever skal vise deres kreationer ved jubilæums-showet på Vision-messen.

10-års jubilæet for talentkonkurrencen Designers’ Nest kommer til at adskille sig fra de tidligere sæsoner. Allerede på mandag mødes dette års dommerpanel for at foretage første runde votering og udvælgelse af de deltagende nordiske afgangselever.

Her vil de udvælge 5 ud af 27 kandidater til at gå videre til det store jubilæumsshow i Øksnehallen under Vision-messen 6. august.

”Vi markerer, at Designers’ Nest afholdes for 20. sæson – på 10. år – ved at komponere et særligt show. Det er første gang, at vi arbejder med en forhåndskuratering af deltagerne. Det gør vi helt enkelt for at rette fuld fokus imod få udvalgte og skabe et show, der understreger designernes individuelle universer og DNA. Vi vil stadig aktivere de resterende 22 elever i forbindelse med Designers’ Nest, men kun 5 medvirker i showet 6. august,” siger Trine Fruergaard, kommunikationschef for Vision i en pressemeddelelse.

Juryen for denne sæsons konkurrence

Denne sæsons jury består af:

Anne Sofie Madsen, Barbara Í Gongini, Astrid Andersen samt Silas Adler fra Soulland og Charlotte Eskildsen fra Designers Remix.

LÆS OGSÅ: ”Designers’ Nest udpeger Silas Adler fra Soulland som dommer”

Astrid Andersen, der tidligere selv har medvirket i Designers’ Nest som deltager, mener, at ambition og kritik fremmer designernes personlige udvikling:

“Jeg ser virkelig frem til at sidde i juryen for Designers’ Nest til sommer. Jeg har selv deltaget for år tilbage og kan huske vigtigheden i, at få vist sit arbejde frem og få kritik fra fagfolk. Herhjemme hylder vi ikke rigtigt hård konkurrence som en del af uddannelsen og lige præcis derfor, synes jeg også, at Designers’ Nest er vigtig for de studerende; konkurrencen sætter et ambitionsniveau, som er godt for vores branche,” siger Astrid Andersen.