Nu tillader Adidas salg via Ebay og Amazon
Adidas har tidligere sagt, at de ikke vil have andre end erfarne retailers til at lange deres tre-stribede sportsbukser og sneakers over disken - men nu har de skiftet mening.Det tyske sportsmærke Adidas har besluttet at tillade salg af sportsmærkets produkter via online markedspladser som Ebay og Amazon, fordi de nu mener, at distributionskanalerne er blevet tiltrækkeligt forbedrede i takt med markedets udvikling.
”Vi har besluttet at udvide vores retningslinjer for e-handel til også at inkludere åbne markedspladser. Hvis vores retail-partnere overholder vores kriterier, vil der ikke blive nogle restriktioner for online salg i nogen kanaler,” siger Adidas til Womens Wear Daily.
Adidas har tidligere sagt, at de kun ønskede deres produkter solgt gennem retailers, der har forstand på Adidas frem for åbne markedspladser som Ebay og Amazon. Sportsmastodonten mener nemlig, at det sikrer, at produkterne bliver præsenteret ”på den bedst mulige måde og i det rigtige miljø,” skriver Womens Wear Daily.
The Cartel Office, de tyske antikartelmyndigheder, har tidligere kritiseret Asics for at nægte salg via Ebay og Amazon. Myndighederne så nemlig forbuddet som begrænsende for priskonkurrencen. Asics er stadig i gang med at blive undersøgt af myndighederne.
Kilde: Womens Wear Daily