Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs
MODEUGE

Bread & Butter rykker fra Berlin til Barcelona

I 2015 er det kun sommerudgaven af den gigantiske messe, der afholdes i den tyske hovedstad. Vintermessen rykker tilbage til rødderne.
I 2015 er det kun sommerudgaven af den gigantiske messe, der afholdes i den tyske hovedstad. Vintermessen rykker tilbage til rødderne.

Rygterne om, hvorvidt den store berlinermesse Bread & Butter rykker tilbage til Barcelona, har svirret længe.

Og i går kunne adm. direktør for messen Karl-Heinz Müller fra scenen på den netop igangskudte Bread & Butter i Berlin bekræfte dem. For ganske rigtigt:

Bread & Butter rykker tilbage til Spanien i januar 2015. Det skriver Pej-Gruppens online portal Tøj.

Der bliver altså ingen Bread & Butter-vintermesse i den tyske hovedstad til januar. Dog vil sommermessen stadig foregå i Berlin, datoerne for sommermessen 2015 er imidlertid endnu ikke offentliggjort.

Vintermessen afvikles på Fira de Barcelona fra 8.-10. januar 2015, og herudover afholdes Bread & Butter også i den sydkoreanske hovedstad Seoul fra 3.-5. september næste år.

Kilde: Pejgruppen.com/toj