Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs

Gratis seminar: Dansk mode på fjernmarkederne

Dansk Erhverv sætter en formiddag i september fokus på, hvilke muligheder dansk mode har på fjernmarkederne.
Dansk Erhverv sætter en formiddag i september fokus på, hvilke muligheder dansk mode har på fjernmarkederne.

Dansk Erhverv og Copenhagen Business School inviterer til seminar om dansk mode på fjernmarkederne:

Modebranchen er Danmarks fjerdestørste eksporterhverv, og dens vækstmuligheder ligger uden for landets grænser, særligt i fjernmarkederne. Men hvordan kan de mindre modevirksomheder udnytte de internationale muligheder og skabe nye eksporteventyr?

Den tredje workshop om den nye generation i dansk mode ser på eksportmarkeder og internationale go-to-market-strategier med udgangspunkt i de erfaringer, nyere danske virksomheder har gjort sig i de senere år.

Workshoppen bygger videre på forudgående workshops, der stillede skarpt på hhv. branchens økonomiske vilkår og finansieringskilder samt opbygningen af salgskanaler og udvikling af retail-strategi på forskellige væksttrin. Workshoppen tager udgangspunkt i oplæg og case-præsentationer om internationale danske modevirksomheders go-to-market-strategier og lægger op til dialog og debat mellem oplægsgivere og deltagere.

Gæstetalere vil bl.a. være:

• Majbrit Weidemann – direktør, inq
• Thomas Frederiksen – direktør, Shoe the Bear

Nogle af de spørgsmål; vi søger svar på er:

• Er der fortsat vækstpotentiale i de traditionelle nærmarkeder, eller skal den nye generation rette sit fokus mod nye horisonter og tænke globalt fra starten?
• Hvordan håndterer man markeder som Tyskland og UK, der er domineret af vertikale spillere og stormagasiner? Har nyere modevirksomheder overhovedet resurser til at tackle de udfordringer som Kina, Korea og Japan byder på? Hvordan opbygger man et modebrand, der kan begå sig i USA?
• Hvilken rolle spiller agenter og distributører i adgangen til og udviklingen af nye markeder? Hvilke udfordringer møder modevirksomheder i at finde og samarbejde med dem? Hvordan kommer man videre med at udbygge sin tilstedeværelse på markedet?
• Hvordan kan eksisterende eksportstøtteordninger bidrage til modevirksomheders internationale markedsekspansion? Hvordan kan eksportstøtte udnyttes bedst og forbedres?

Hvornår: Torsdag den 23. september 2014, kl. 9:00-12:30
Hvor: Copenhagen Business School, Kilen, Kilevej 14a/14b, 2000 Frederiksberg
Tilmelding: senest den 19. september via dette tilmeldingsmodul.
Pris: Deltagelsen er gratis, men der er et begrænset deltagerantal.