Rapport: Danske brands kender ikke deres forsyningskæde

Størstedelen af selv de største danske modevirksomheder kender ikke oprindelsen af al den bomuld, som de bruger i deres produkter, og blot en tredjedel kender til problemerne med tvangsarbejde i bomuldsdyrkningen i Usbekistan.

LÆS OGSÅ: ”Børnearbejde er stadig udbredt i tekstilbranchen”

Det viser en survey, som organisationen Danwatch har foretaget i forbindelse med den netop offentliggjorte rapport ”Børne- og tvangsarbejde i vores bomuld”.

Danwatch’s survey er baseret på en rundspørge blandt de 21 største danske modevirksomheder med engrossalg målt på omsætning. Virksomheder, der har gjort opmærksom på, at de ikke bruger bomuld i produktionen, og virksomheder, der udelukkende beskæftiger sig med salg af udenlandske brands, er fravalgt fra surveyen.

De 21 modevirksomheder er: Bestseller A/S, Hummel A/S, Masai Clothing Company ApS, Soya Concept, Ball Wholesale ApS, Sand Cph A/S, Kompagniet af 1991 A/S, Rexholm A/S, Nümph A/S, Mascot International A/S, DK Company A/S, Brandtex A/S, Sisters Point A/S, By Malene Birger A/S, Message A/S, Impreg International A/S, F. Engel Konfektion A/S, 2-Biz Company A/S, Laurie A/S, Micha A/S, JBS Textile Group A/S.

Fåtal kender oprindelsen for al bomuld anvendt i deres produkter

Surveyens hovedkonklusioner viser, at:

• Syv virksomheder oplyser, at de kender til problemerne med tvangsarbejde i Usbekistan, men kun fire virksomheder har en egentlig politik om, at der ikke må anvendes bomuld fra Usbekistan.

• Fem virksomheder oplyser, at de kender oprindelsen af al bomuld i deres produkter, mens 11 virksomheder svarer nej. Fire af disse virksomheder oplyser dog, at de har kendskab til nogle af de lande, bomulden i deres produkter stammer fra.

• Tre virksomheder oplyser, at de arbejder aktivt med at øge den andel af bomulden, de kender oprindelsen på.

• Indien, Kina, USA og Tyrkiet er de oprindelseslande, der nævnes flest gange af de virksomheder, der kender hele eller dele af oprindelsen af deres bomuld.

• En enkelt virksomhed har kendskab til, at usbekisk bomuld i et mindre omfang finder anvendelse i produktionen af den bomuld, de bruger.

Grundlæggende viser rundspørgen, at “kun få virksomheder stiller krav i forhold til oprindelsen af deres bomuld, og de færreste kender oprindelsen for al bomuld anvendt i deres produkter. Kun et mindretal kender til problemerne i den usbekiske bomuldsproduktion, mens endnu færre har en erklæret politik om helt at undgå usbekisk bomuld. Det er ud fra surveyen ikke muligt at konkludere på andelen af bomuld fra de enkelte lande,” skriver Danwatch i rapporten.

Virksomheder kunne gøre mere

Resultaterne kommer ikke bag på Jonas Eder-Hansen, der er udviklingsdirektør i Danish Fashion Institute og leder af det pan-nordiske bæredygtighedsinitiativ NICE.

”Vi mangler stadig mere tilbundsgående undersøgelser for – i stor stil – at kunne koble usbekisk bomuld direkte til danske brands, men det er klart, at jo længere vi kommer ud i forsyningskæden, desto sværere bliver det at tracke oprindelsen. Danske virksomheder har – i lighed med mange andre – ikke tradition for at gå længere end til tier 1-2 (henholdsvis systuer og primært farverier, red.),” siger Jonas Eder-Hansen til FashionForum.

Han forklarer, at dyrkningen og plukningen af den rå bomuld er første led i forsyningskæden, og at det derfor oftest vil være et af de sværeste led af opnå fuldstændig information omkring.

”Igennem arbejdet med NICE Code of Conduct har vi givet små- og mellemstore virksomheder et værktøj til at gå i dialog med hele forsyningskæden. Men Danwatch-rapporten viser jo også, at de større virksomheder kunne gøre mere,” siger Jonas Eder-Hansen.

Se mere om emnet på Danwatch’s hjemmeside.