Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs
INNOVATION & BÆREDYGTIGHED

Bliv klogere på, hvad EP&L går ud på

Miljøregnskabet EP&L får stadig større opmærksomhed som strategisk værktøj i modebranchen. Kom med til gratis foredrag i Design Society og bliv klogere på de nye værktøjer.
Miljøregnskabet EP&L får stadig større opmærksomhed som strategisk værktøj i modebranchen. Kom med til gratis foredrag i Design Society og bliv klogere på de nye værktøjer.

Hvad giver størst effekt, når miljøbelastningen skal ned – at nedsætte elforbruget på fabrikken i Kina eller vandforbruget på bomuldsmarken i Indien?

Det er den type spørgsmål, som et såkaldt EP&L-regnskab kan give svar på. I slutningen af måneden inviterer Nordic Fashion Association og Danish Fashion Institute til ’NICE Session’ om Environmental Profit & Loss-regnskabet, som kan bruges til at fokusere arbejdet med bæredygtighed i forsyningskæden.

LÆS OGSÅ: ”Miljøregnskaber skal udbredes til mindre virksomheder”

“For at bruge en kliché er EP&L det nye sort. Ikke kun i CSR-afdelingerne, men også på direktionsgangene. Det er et værktøj, der stille og roligt er ved at cementere sig og blive et naturligt grundlag for ledelse af en moderne virksomhed. En EP&L giver indblik i præcis, hvor en indsats kan give kontante besparelser eller sænke sårbarheden for stigninger på eksempelvis elpriser eller vandafgifter,” forklarer senior manager hos Danish Fashion Institute Johan Arnø Kryger.

Han oplever, at miljøopgørelser, der tager udgangspunkt i for eksempel EP&L samt forskellige former for Natural Capital Accounting- (LCA) og Life Cycle Assessment-modeller (LCA) har stor opmærksom på konferencer og i nationale og internationale CSR-fora. Samtidig er denne type miljøregnskaber også et fokusområde på regerings- og EU-niveau, fortæller Johan Arnø Kryger.

”Alt tyder på, at en fremtidig lov om mærkning af tekstiler på EU-plan vil blive båret af krav om en eller anden form for EP&L-regnskab. Det er derfor afgørende, at danske virksomheder er opdaterede på denne dagsorden,” siger Johan Arnø Kryger.

LÆS OGSÅ: ”Nyt dansk projekt sætter prisskilt på naturen”

Ved ’NICE Session’-foredraget den 25. november vil der være oplæg fra Mikkel Stenbæk Hansen fra Miljøstyrelsen, der for nylig har udgivet en EP&L-analyse af den danske modebranche. I analysen blev IC Group brugt som case-virksomhed, og på vegne af IC Group vil Morten Lehmann derfor fortælle om modevirksomhedens arbejde med EP&L.

LÆS OGSÅ: ”IC Companys følger i Pumas fodspor”

Hvor: Design Society, ”Workshop-lokalet” (stueetagen), H.C. Andersens Boulevard 27, København V.
Hvornår: Tirsdag d. 25. november, kl. 15-16 (der serveres kaffe/te fra kl. 14.45).
Tilmelding: Skal ske senest fredag d. 21. november med emnefeltet ”NICE Session” til Rikke Haurvig: rh@danishfashioninstitute.dk (angiv virksomhed/organisation).

Arrangementet er gratis og henvender sig primært virksomheder, men er åbent for alle interesserede. På grund af begrænset plads vil virksomheder have førsteprioritet.