Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs
KARRIERE

By Malene Birger: Ny titel og ny profil

I en lang række af strukturelle forandringer og nye ansættelser, sætter By Malene Birger nu et punktum for året med en forfremmelse og en ny designer for accessories.
I en lang række af strukturelle forandringer og nye ansættelser, sætter By Malene Birger nu et punktum for året med en forfremmelse og en ny designer for accessories.

2014 har været et travlt år for By Malene Birger, der, siden stifter og kreativ direktør Malene Birgers farvel i januar, har tilføjet intet mindre end otte nye profiler. Det danske modehus har imidlertid ikke været helt færdig med at skabe den nye ledelsesstruktur og det nye team bag.

De sidste brikker faldt på plads i går, da modehuset offentliggjorde, at Christina Exsteen får ny titel som kreativ direktør, mens svenske Andrea Molander bliver ny designer for accessories.

LÆS OGSÅ: Nyt ledelsesteam i By Malene Birger

Christina Exsteen vil forsat være designansvarlig for tøjkollektionerne og nye designinitiativer, men vil i sin nye stilling have et øget fokus på den generelle designstrategi for virksomheden.

Modehusets nye accessories-designer Andrea Molander kommer fra en lignende stilling hos spanske Zara og har tidligere også arbejde hos blandt andet Gucci og Prada.

Ansættelsen af Andrea Molander er ifølge modehuset endnu et led i at styrke den internationale profil, som administrerende direktør Charlotte Egelund italesatte i efteråret.

“By Malene Birger er på en international rejse, derfor har vi ønsket at tilføre vores hus nøglepersoner med international erfaring,” sagde Charlotte Egelund den gang.

Andrea Molander havde sin første dag hos modehuset den 1. december.