Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs

Stine Goya åbner ny butik i Jylland

Stine Goya udvider på det danske marked med en ny flagskibsbutik i Århus. Butiksudvidelsen er blandt andet et resultat af succes med den københavnske flagskibsbutik og mærkets webshop.
Stine Goya udvider på det danske marked med en ny flagskibsbutik i Århus. Butiksudvidelsen er blandt andet et resultat af succes med den københavnske flagskibsbutik og mærkets webshop.

Det danske brand Stine Goya åbner i dag deres anden flagskibsbutik på dansk jord – denne gang i smilets by Århus. Det sker på baggrund af succesen med deres webshop, deres butik i København og en efterspørgsel fra deres jyske kunder.

”Da vi har mange kunder i Jylland og generelt oplever en stigende interesse for brandet, synes vi nu, at det er tid til at åbne en flagship store i Århus, så vores jyske kunder får same adgang til brandet som vores københavnske kunder,” siger Stine Goyas administrerende direktør Thomas Hertz til FashionForum.

LÆS OGSÅ: ”Stine Goya melder om fremgang”

Han understreger, at det er en kombination af successen med flagskibsbutikken i København og brandets webshop, der har forårsaget den stigende interesse, som nu resulterer i endnu en fysisk butik.

”Vi har haft stor succes med vores københavnske flagship store siden den åbnede for lidt over et år siden. Den har gjort det muligt for os at skabe et fysisk univers omkring tøjet, og på den måde give vores kunder en helhedsoplevelse af Stine Goya. Med det sagt, har vores webshop også være en vigtig salgs- og eksponeringskanal, og det der derfor en kombination af vores offline og online succes, der gør endnu en butiksåbning til det naturlige næste skridt,” siger Thomas Hertz.

Den nye flagskibsbutik ligger på Volden 4 i Århus C og åbner for første gang dørene kl. 16 i dag.