Bread & Butter tilbyder early bird-rabat
Der er mange penge at spare, hvis du er tidligt ude og allerede nu booker en stand på Berlin-messen.Registrer dig inden den 15. april og spar 745 kroner per kvadratmeter. Sådan lyder et nyt tilbud fra Bread & Butter, der finder sted den 7. – 9. juli i år. Den normale kvadratmeterpris ligger på 1.855 kroner, men booker man sig ind før den nævnte dato, skal man altså i stedet af med 1.110 kroner.
Det er ikke mere end et par uger siden, messen meddelte, at den ville genopstå til sommer efter at have begæret sig konkurs i december. Ifølge Drapers Online beder stifteren Karl-Heinz Müller, i et brev til udstillerne, om støtte og tillid:
”Det er i alles interesse, at vi vender tilbage til vores tidligere styrke. Jeg beder jer om at støtte vores indsats og endnu en gang have tillid til os. Vores branche har brug for en stærk, international messe,” skriver han i brevet.
Kilde: Drapers Online