Etisk charter vækker international opsigt
Amerikanske skribenter er overvejende positive overfor charteret, som de anser for at være et skridt i den rigtige retning. De påpeger dog, at der ikke kun findes én rigtig løsning.Herhjemme har Modebranchens Etiske Charter optaget en del spalteplads i medierne. Også de internationale medier viser interessere for projektet, der skal øge opmærksomheden omkring modellers arbejdsvilkår.
Kan ændre modeindustrien
Hos det amerikanske, online modemagasin Refinery29 skriver modeskribent Liza Darwin om charteret under overskriften ”Hvorfor dette sunde modelløfte kan ændre industrien”.
Også Vanessa Friedman, moderedaktør hos The New York Times skriver om charteret i positive vendinger:
”Selvom jeg generelt er enormt skeptisk omkring nogen form for ”Big Brother”-tilgang til at kontrollere spiseforstyrrelser, som handler om en række komplicerede psykologiske problemer, og som ikke har noget at gøre med en ”one-size-fits-all”-løsning (jeg gik på kostskole, hvor anoreksi og bulimi altid var til stede, og vi kiggede knap nok i modemagasiner), tror jeg, at denne tilgang faktisk har en chance for at virke,” skriver Vanessa Fiedman på The New York Times’ hjemmeside.
The Business of Fashion citerer desuden Vanessa Friedman på sin hjemmeside.
Internt pres bedre end lovgivning
Begge skribenter konkluderer, at der ikke findes én rigtig løsning på sundhedsproblemet, men at det danske charter føles som en god start. Blandt andet fordi charteret ikke indeholder numeriske definitioner på, hvad der er “tyndt”, og at charteret heller ikke lovpligtigt. I stedet er det modeaktører, der internt opmuntrer og lægger pres på den danske modebranche. I modsætning til Frankrig, hvor politikerne netop er kommet med en lov, der vil forbyde ultratynde modeller.
“Ulig Frankrig, der bruger bøder og endda fængselsstraffe for at sikre, at virksomhederne står ved de sunde modelstandarder – dikteret af deres modellernes BMI – er Danmarks reguleringer ikke bindende. Faktisk sætter de ikke engang deres lid til tal eller kropsvægt,” skriver Liza Darwin på Refinery29.
Derudover forklarer Vanessa Friedman, at charteret formentlig vil virke, fordi den danske modebranche i forvejen er fokuserede på CSR, bæredygtighed og arbejdsvilkår.
Læs artiklen fra Refinery29 her og artiklen fra The New York Times her.