Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs

Danskerne foretrækker stort udvalg frem for lave priser

Det er ikke lave udlandspriser men det store udvalg i varer, som tiltaler danskerne, når der skal handles på nettet. Det viser en ny e-handelsanalyse fra Foreningen for Dansk Internet Handel.
Det er ikke lave udlandspriser men det store udvalg i varer, som tiltaler danskerne, når der skal handles på nettet. Det viser en ny e-handelsanalyse fra Foreningen for Dansk Internet Handel.

En tredjedel af vores e-handel går til udlandet med Zalando i spidsen. For første gang viser en ny e-handelsanalyse, at det ikke alene er prisen på produktet, som lokker kunderne til de udenlandske netbutikker men derimod udvalget af varer. Det skriver Foreningen for Dansk Internet Handel (FDIH) i en pressemeddelelse.

”Tidligere har de lave udenlandske priser været den væsentligste årsag til at e-handel i udlandet steg. Nu ændrer billedet sig, og det er en udfordring, der kan og skal tages op.  Danske netbutikker har et stort potentiale  med de eftertragtede varer på hylderne, hvor dansk e-handel fastholder og helst øger salget til både de danske og udenlandske kunder,” siger Annette Falberg, der er administrerende direktør i FDIH.

LÆS OGSÅ:”Danskerne shopper for milliarder i udenlandske netbutikker”

Den digitale grænsehandel giver en markant e-handelsubalance, fordi udenlandske forbrugere slet ikke køber i samme omfang  i danske netbutikker, som danskerne køber i udlandet. Sidste år e-handlede danskerne for 74 milliarder kroner, og heraf gik de 23 milliarder kroner i udlandet. FDIH anslår, at udenlandske forbrugere kun e-handlede for op mod fem milliarder kroner i dansker netbutikker.

FDIHs e-handelsanalyse for marts er baseret på 1.208 forbrugeres svar i marts på analysens spørgsmål om e-handel. Estimatet på e-handlen i 2015 er baseret på Nets’ tal for Dankortomsætning på nettet samt data fra FDIH e-handelsanalyse.

Læs den fulde artikel hos FDIH her.