Det nye forbrugerrettighedsdirektiv har været effektløst
Forbrugerloven fik sidste år et nyt forbrugerrettighedsdirektiv, der førte til stramninger indenfor oplysningspligt og fortrydelses- og returregler. Ifølge FDIH har direktivet dog ikke haft stor effekt på de danske forbrugere.For godt et år siden gennemgik den danske forbrugerlov en række ændringer for at leve op til et nyt EU-forbrugerrettighedsdirektiv. Direktivet skulle harmonisere forbrugernes rettigheder på tværs af medlemslandenes landegrænser, hvilket medførte stramninger i forhold til netbutikkernes oplysningspligt samt deres fortrydelses,-retur- og tilbagebetalingsregler.
LÆS OGSÅ: “Her er de nye regler for e-handel”
Foreningen for Dansk Internethandel, FDIH, lavet to undersøgelser, der viser, hvor ringe effekt, direktivet har haft.
For udover at kun fire ud af 10 danske forbrugere bruger den lovpligtige blanket ved besked om fortrydelse af køb, oplever en fjerdedel af netbutikkerne at få brugte vare retur. Derudover har hver tiende butik oplevet en stigning i brugte returvarer, hvoraf mange varer er brugt i sådan en grad, at de ikke kan sælges igen.
Returregler vækker problemer
Ifølge FDIHs administrerende direktør Annette Falberg er direktivets regler for returvarer ressourcetung og konkurrenceforvridende i forhold til den fysiske detailhandel.
”Selvfølgelig skal kunden kunne tjekke en vare, fortryde og så returnere varen, når de handler på internettet. Men har kunden brugt varen, bør fortrydelsesretten helt bortfalde. Nu har kunden lov til at returnere brugte varer i fortrydelsesperioden mod en mindre tilbagebetaling.
Det er konkurrenceforvridende i forhold til fysisk detailhandel, og håndteringen er tung og dyr for butikkerne, ligesom det indbyder til misbrug. Endelig er der nu et unødigt ressourcespild med varer, der må kasseres, fordi de er usælgelige for butikken,” siger Annette Falberg i en pressemeddelelse.
Den gennemsnitlige returrate for e-handler har været uændret siden forbrugerrettighedsdirektivet blev gennemført.
