Facebook er bedst til markedsføring
Det gigantiske, sociale medie er ifølge en ny undersøgelse den bedste digitale platform at benytte sig af til annoncering sammenlignet med andre, lignende sites.Lægger du dine annoncer på Facebook, er der større chance for, at potentielle kunder klikker på dem, end hvis de lægger dem på andre sociale medier eller søgemaskiner. Det viser en ny undersøgelse, der har analyseret over 21 milliarder besøg fra annoncer på Facebook, Twitter, Pinterest, LinkedIn, Reddit, Tumblr and YouTube.
Undersøgelsen viser, at virksomheder tjener flere penge på besøg per person ved Facebook-annoncer end på de andre platforme. Og sammenligner man klikraten på det sociale medie med Google, er den 75 procent bedre end på søgemaskinen.
LÆS OGSÅ: “Facebook-reklamer overhaler julekataloger”
Ifølge Joe Martin, der er senioranalytiker ved Adobe Digital Index, er årsagen til Facebooks succes de nye, radikale ændringer på hjemmesiden. For eksempel ser man nu annoncer i selve feed’en, hvor de førhen lå i en kolonne til højre på siden. Det betyder, at siden nu viser færre reklamer – men opnår en bedre klikrate, fortæller Joe Martin:
”Facebook har lagt stor vægt på at målrette annoncerne, og det taler for, at besøgsraten falder,” siger han til Women’s Wear Daily. Men det er ikke en dårlig ting. For det er langt mere effektivt at vise en reklame til færre mennesker, hvis man rammer en relevant målgruppe, der sandsynligvis kan konverteres til kunder.
LÆS OGSÅ: “Google straffer dit website med ny algoritme”
Rapporten ”Social Intelligence & Digital Advertising Report” er udarbejdet af Adobe Digital Index.
Kilde: Women’s Wear Daily