Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs

62.000 ansatte lægger sag an mod tøjfirma

Sagsøgerne siger blandt andet, at de er blevet presset til at købe den kontroversielle amerikanske virksomhed Abercrombie & Fitchs tøj for at kunne arbejde der.
Sagsøgerne siger blandt andet, at de er blevet presset til at købe den kontroversielle amerikanske virksomhed Abercrombie & Fitchs tøj for at kunne arbejde der.

Det er ved en domstol i Californien gruppe-søgsmålet er blevet rejst af 62.000 ansatte i den kontroversielle tøjkæde.

Abercrombie & Fitch forsøgte i marts at få retten til at afvise sagen, fordi 12 procent af sagsøgerne ikke købte tøjet. Tøjkæden har også prøvet at lukke sagen ned ved at påpege, at der ikke findes nogen nedskreven politik, hvor der udtrykkeligt står, at de ansatte skal købe tøj fra virksomheden for at arbejde i den.

LÆS OGSÅ: “Abercrombie & Fitch lemper skønhedskrav til ekspedienter”

I juni tabte Abercrombie & Fitch en sag ved højesteretten i USA mod en muslimsk kvinde, der blev nægtet ansættelse i firmaet, fordi hun bar hovedtørklæde. Firmaet tabte i 2013 en lignende sag mod en anden muslimsk kvinde, der også havde fået at vide, hun ikke kunne arbejde i tøjkæden, når hun gik med tørklæde.

LÆS OGSÅ: “Kontroversiel direktør forlader Abercrombie & Fitch”

I 2004 tabte Abercrombie & Fitch en sag, hvor de var under anklage for kun at lade hvide, europæisk udseende medarbejdere arbejde i butikkerne – asiatiske, latinske og afro-amerikanske ansatte blev sat til at varetage funktioner på lagre, kontorer og andre steder, der ikke er synlige for kunderne.

LÆS OGSÅ: “Abercrombie & Fitch i hård modvind”

Abercrombie & Fitch har ikke ønsket at udtale sig om det seneste søgsmål.

Kilder: thinkprogress.org, Huffington Post