Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs
INNOVATION & BÆREDYGTIGHED

H&M lancerer modeuge for genbrugstøj

Storbritannien og Irland får sin egen modeuge for genbrugstøj. Det finder sted fra slutningen af august, hvor H&M vil være en af de centrale aktører.
Storbritannien og Irland får sin egen modeuge for genbrugstøj. Det finder sted fra slutningen af august, hvor H&M vil være en af de centrale aktører.

Hennes & Mauritz Storbritannien og Irland lancerer sin første Fashion Recycling Week, som kommer til at finde sted fra den 31. august til den 6. september. Det skriver Women’s Wear Daily.

Modeugen for genbrugstøj er skabt i et samarbejde med London College of Fashion’s Centre for Sustainable Fashion, der designer vinduesudstillinger af tøj doneret fra H&M.

LÆS OGSÅ: ”H&M-chef: Medarbejderne er vores vigtigste CSR-ambassadører”

Vinduesudstillingerne vil blive vist i henholdsvis Dublin, London, Edinburgh, Birmingham, Leeds, Brighton, Bristol og Manchester.

Desuden vil H&M placere en container på Covent Garden Piazza i London fra den 2. til den 5. september, hvor kunder kan donere tøj og indløse værdikuponer til det svenske mærke.

LÆS OGSÅ: ”H&M satser skyhøjt i nye CSR-målsætninger”

Genbrugsugen er del af H&M Garment Collecting Initiative, der blev stiftet i 2013 for at reducere spild i modeindustrien.

Kilder: Women’s Wear Daily og H&M