Stella McCartney raser over mishandling af får
Designeren har øjeblikkeligt stoppet med at bruge en argentinsk leverandør af uld, efter PETA har afsløret brutal dyremishandling af får på en farm.Stella McCartney har afbrudt samarbejdet med uldleverandøren Ovis 21 i Argentina, efter dyreværnsorganisationen PETA har udgivet videooptagelser, der viser dyremishandling. Det skriver Hufftington Post.
LÆS OGSÅ: ”Bestseller stopper med brug af angorauld”
”Efter at have foretaget vores egen undersøgelse i Argentina og i hele vores forsyningskæde som følge af de meget foruroligende optagelser fra PETA i USA, stoppede vi øjeblikkeligt med at opkøbe uld fra Ovis 21,” udtaler Stella McCartney, der selv er dyrerettighedaktivist.
Patagonia stopper også samarbejde
I videoen ser man blandt andet får, der får kropsdele skåret af uden bedøvelse, mishandling fra dyrepasserne og får, som får halsen skåret over foran øjnene af andre får.
LÆS OGSÅ: ”Hugo Boss udfaser brugen af pels i løbet af 2016”
”Der er ingen undskyldning for voldelige klipningsmetoder og inhumane slagtninger. Vi undersøger de viste praksisser. Vi vil arbejde med Ovis 21 om at foretage de nødvendige rettelser og forbedringer,” oplyser tøjmærket Patagonia, der også opkøber uld fra Ovis 21.
Patagonia har efterfølgende oplyst, at de stopper med at købe uld fra Ovis 21, indtil der kan sikres en human behandling af dyr.
Kilde: Huffington Post