Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs
INNOVATION & BÆREDYGTIGHED

Group88 donerer en del af sit overskud til nødhjælp

Group88, der repræsenterer Balenciaga, Bottega Veneta, Burberry, Gucci, Loewe, McQ, Mulberry, Proenza Schouler og Saint Laurent, giver på en del af sit overskud til flygtninge i Europa.
Group88, der repræsenterer Balenciaga, Bottega Veneta, Burberry, Gucci, Loewe, McQ, Mulberry, Proenza Schouler og Saint Laurent, giver på en del af sit overskud til flygtninge i Europa.

Det er 10 procent af dagsomsætningen på lørdag, Group88 donerer til flygtningekrisen.

“Som en reaktion på de massive flygtningeudfordringer vi oplever i Europa lige nu, har Group 88’s ledelse besluttet, at donere 10 procent af dagens omsætning fra ni butikker, fordelt i København, Oslo og Stockholm,” skriver virksomheden i en pressemeddelse, der netop er blevet sendt ud.

Pengene vil gå til Røde Kors´arbejde i Europa, helt specifikt til Syriske flygtninge, som mangler basale ting som mad, vand og medicin.

”Vi er glade for at kunne hjælpe, når vi kan, og nødhjælp- og udviklingsarbejde er noget, som ligger vores familie og dermed virksomheden meget på sinde. Hvert et bidrag tæller,” siger CEO Thomas Møller.

Group88 er en familieejet virksomhed, stiftet af Sanne Møller, som i dag fungerer som bestyrelsesformand. Siden har sønnerne overtaget den daglige ledelse, Thomas Møller som CEO og Marius Møller som COO.