Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs
INNOVATION & BÆREDYGTIGHED

Burberry trækker produktionen til England

Storbritaniens helt store luksus brand vil samle alle kollektioner under ét mærke og samtidig fokusere på insourcing.
Storbritaniens helt store luksus brand vil samle alle kollektioner under ét mærke og samtidig fokusere på insourcing.

Inden udgangen af år 2016 vil Burberry samle Prorsum, Brit og London under ét  mærke – Burberry. Det udtaler administrerende og kreativ direktør Christopher Bailey. Formålet er at fremhæve de britiske rødder og understrege, at Burberry er designet og udviklet i London. Det skriver Business of Fashion.

“Vi mener, at dette vil gøre det enklere og mere intuitivt for vores kunder. Det er bestemt ikke kosmetisk. Det er en kæmpe forandring,” fortalte Christopher Bailey til pressen tirsdag.

LÆS OGSÅ: “LauRie insisterer på produktion i Europa”

Derudover afslørede modehuset store planer for insourcing. Med et budget på 525 millioner danske kroner påbegyndes – til næste år – byggeriet af et nyt produktionsanlæg med vævnings-faciliteter. Anlægget, der kommer til at ligge i Leeds i Storbritannien, vil skabe mere end 1.000 arbejdspladser. Blandt andet Burberrys ikoniske trenchcoats vil blive produceret på faciliteterne, som forventes at stå færdig i 2019.

Det nye tiltag sker på baggrund af, at Burberry for andet år i træk har måtte konstatere faldende overskud grundet dalende efterspørgsel efter Burburrys produkter i Asien. Det er brandets forventning, at det vil øge efterspørgslen – også i for eksempel Kina – når produktionen hjemtages til Europa.

Kilde: Business of Fashion