Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs
MODEUGE

Book en rådgiver fra Eksportrådet gratis

Eksportrådet tilbyder gratis rådgivning under Copenhagen Fashion Week, men hvad kan du bruge dem til? Læs svaret her.
Eksportrådet tilbyder gratis rådgivning under Copenhagen Fashion Week, men hvad kan du bruge dem til? Læs svaret her.

Hvis du er på den københavnske modemesse og går og drømmer om at udvide din virksomhed internationalt, men ikke ved, hvor hvordan du skal gribe det an, så har Eksportrådet et initiativ under den københavnske modeuge, der måske kan hjælpe dig i gang. Fra den 3. til 5. februar kan du nemlig – helt gratis – booke et møde med en rådgiver fra Eksportrådet.

Hos Eksportrådet er man godt klar over, at modeugen er travl og tætbooket, så derfor kommer rådgiveren gerne til dig. Virksomheder kan anmode om møde, således at det passer bedst ind i udstillernes aktiviteter under messen. Er udstillerens behov eksempelvis at få bistand til agentsøgning, vil det være drøftelse af kundesegment, hidtidig erfaring med markedet og eventuelt eksisterende aftaler, man kan vende med rådgiveren, fortæller Lars Christiansen, der er chefkonsulent ved Udenrigsministeriet.

Du kan også bruge rådgiverens ekspertise til at blive klogere på markedsstørrelse, importforhold, logistik og ikke mindst finde frem til relevante samarbejdspartnere, som kan øge eksporten. Det kan blandt andet være i form af agenter, importører og forretninger.

For yderligere spørgsmål kontakt gerne eksportraadet@um.dk eller på telefon 3392 0500.

Det er gratis at deltage og tilmelding sker efter først-til-mølle princippet.

Deadline er den 27. januar 2016 og du kan tilmelde dig her.