Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs
INNOVATION & BÆREDYGTIGHED, MODEUGE

Fremtidens denim på CIFF

Læs her hvordan du melder dig til Denim Futures-arrangementerne under modeugen, hvor både Hugo Boss og H&M kommer og taler denim.
Læs her hvordan du melder dig til Denim Futures-arrangementerne under modeugen, hvor både Hugo Boss og H&M kommer og taler denim.

Under CIFF er der denim på programmet. I samarbejde med denimproducenten ISKO og CIFF, har Danish Fashion Institute sat blandt andre Hugo Boss og H&M i stævne, til at diskutere fremtidens denim. ”Vi har sammensat to paneler af stærke repræsentanter fra denimbranchen. På den baggrund får vi forhåbentlig et par interessante dage, der giver indblik i, hvor denimbranchen er på vej hen”, siger Jonas Eder-Hansen, Udviklingsdirektør hos DAFI.

DAG 1: FREMTIDENS DENIM

Onsdag den 3. februar kl. 15.00 sparkes den første af de to paneldebatter i gang. Fokus er på fremtiden, og hvordan denimbranchen, der ofte søger tilbage til de originale blå jeans for inspiration, kan blive ved med at forny sig; hvad er nyeste teknologi og trends? Her kan du blandt andet høre hvad Jon Loman, Product Designer Menswear & Denim for H&M, og Shubhankar Ray, Global Brand Director for G-Star Raw har at sige.

DAG 2: BÆREDYGTIGHED – WHAT’S IN IT FOR ME?

På trods af at bæredygtighed er et buzz-ord, er det fortsat svært at sælge. Frem for at appellere til gode intentioner, er det måske relevant at besvare spørgsmålet: Hvad får jeg ud af det? Det vil Michael Kampe, menswear designer hos Denim+ Hugo Boss diskutere med Marco Lucietti, der er Global Marketing Director for ISKO, og designer Francois Girbaud.

Se hele programmet her.

PRAKTISK

Hvornår: Den 3. og 4. februar klokken 15.00-16.00 begge dage.

Hvor: Bella Center København, Center Boulevard 5, 2300 København S.

Hvordan: Tilmelding er gratis her.