Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs
INNOVATION & BÆREDYGTIGHED, MODEUGE

CIFF Talk: Fremtidens denim på fransk

Den franske denimguru François Girbaud er en mand, der ved hvad han taler om. Siden 1980’erne har han haft hoved og hænder dybt begravet i denim.
Den franske denimguru François Girbaud er en mand, der ved hvad han taler om. Siden 1980’erne har han haft hoved og hænder dybt begravet i denim.

Siden de mødte hinanden i 1967, har det franske team Marithé Bachellerie og François Girbaud revolutioneret denimbranchen. Den ene halvdel af den dynamiske duo, François Girbaud, gæster i disse dage København, for at deltage i Denim Future Talks, arrangeret af DAFI og ISKO, på CIFF.

Siden 1989 har den innovative franskmand fokuseret på økologi og etisk bevidste teknikker, heriblandt perfektioneret brugen af lasere og ozon til behandling af denim for at fjerne farlige kemikalier og de dertilhørende processer. Han står bag den miljøvenlige vaskemetode WattWash ™, der bruger 97,5 % mindre vand end den traditionelle tilgang til denimvask. Deres ikoniske jeansbrand Marithé+François Girbaud gik sejrsgang verden over i 80’erne og 90’erne, og man så dem blandt andet på Flashdance-parret Jennifer Beals og Michael Nouri.

I november 2015 vendte Marithé Bachellerie og François Girbaud tilbage til designscenen under navnet MAD LANE, som har begejstret deres trofaste fanskare. Til daglig er de baseret i Los Angeles, hvorfra de fortsætter med at forfine og nyskabe principperne bag Wattwash™, samt kontinuerligt at fremme bæredygtighed indenfor denimindustrien.

Hør François Girbaud imorgen på CIFF kl. 15.00 i Future Classics-området.

LÆS OGSÅ: “Branding-geni kommer på CIFF”