Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs
INNOVATION & BÆREDYGTIGHED

H&M med nyt bæredygtighedskodeks

Fra Code of Conduct til Sustainability Commitment – det er den nye vej for den svenske tøjgigant.
Fra Code of Conduct til Sustainability Commitment – det er den nye vej for den svenske tøjgigant.

Alle virksomhedens samarbejdspartnere og leverandører skal skrive under på, at de tilslutter sig opgraderingen fra H&Ms Code of Conduct til den nye Sustainability Commitment. Efter at have haft samme rammer for bæredygtighed i snart 20 år, har H&M indset nødvendigheden af at udvide og opdatere deres krav og retningslinjer.

Indtil nu har der primært været fokus leverandørernes ansatte, de fleste fra Bangladesh, og hvordan produktionen påvirker miljøet omkring dem. Her har man i den nye tilslutning udvidet med op til flere underpunkter, og som et nyt og tredje punkt, tilføjet dyrevelfærd til agendaen – der vil altså for fremtiden også blive stillet krav til diskrimination, organisationsfrihed, luftkvalitet samt affald og genbrug.

Ligeledes bliver alle H&Ms samarbejdspartnere bedt om at tage stilling til to forskellige præstationsniveauer i deres arbejde – et, der er fundamentalt, som ligger til grund for de nye krav og som skal overholdes, og et, der skal inspirere til hele tiden at ville forbedre forholdene for medarbejderne – eksempelvis skal leverandører overholde det pågældendes lands lov i forhold til retmæssig ansættelse, men man opfordrer også til, at der bliver gjort det, det kræver, at give arbejderne de bedste vilkår. De af leverandørerne, som yder en ekstra indsats, vil derfor også blive belønnet derefter.

LÆS OGSÅ: “Kritikken af H&M’s arbejdsforhold fortsætter”