Ny fodboldtrøje integrerer hijab
Hummel lancerer i anledning af Kvindernes Internationale Kampdag en ny spilleruniform til det afghanske kvindelandshold i fodbold.Det er i samarbejde med det afghanske fodboldforbund, at den nye landsholdsuniform er blevet til. En af Hummels kerneværdier har altid været ønsket om at ændre verden gennem sport, og den danske virksomhed har igennem en årrække støttet op om kvindefodbold i Afghanistan – i 2012 samlede de sammen Roskilde Festival og Sensational Football ind til en bus til det afghanske kvindelandshold, så de kunne komme sikkert til og fra træning og kampe.
Den nye spillerdragt skal gøre det nemmere for afghanske kvinder at spille fodbold – den har nemlig en integreret hijab – noget som vil gøre det betydeligt lettere for kvinder i Afghanistan at dyrke sporten, i det samfund de lever i.
Khalida Popal, tidligere landsholdsspiller i Afghanistan, har været med til at rådgive Hummel i designprocessen.
”For et land som Afghanistan er det at bære en national spilledragt en form for magt, et værktøj som giver selvtillid hos en kvinde – det gør, at du føler dig magtfuld” siger hun.
LÆS OGSÅ: “Christian Stadil: Det er som at komme hjem igen”