Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs
INNOVATION & BÆREDYGTIGHED

Lovgiving om transparens er vejen frem

Vi er for forsigtige på lovgivningsplan i forhold til at skabe bedre vilkår for en bæredygtig modeindustri, lyder det fra politikere og meningsdannere på Copenhagen Fashion Summit.
Vi er for forsigtige på lovgivningsplan i forhold til at skabe bedre vilkår for en bæredygtig modeindustri, lyder det fra politikere og meningsdannere på Copenhagen Fashion Summit.

Modebranchen er præget af et hav af spredte initiativer om transparens i leverandørkæden. Det er via transparens, at forbrugeren kan få indsigt i, hvordan det tøj, de køber, er kommet til verden. Men spredte initiativer er ikke godt nok, sagde direktør Jason Kibbey fra organisationen Sustainable Apparel Coalition, som står bag The Higg Index – den værktøjskasse, som virksomheder kan bruge til at sikre bæredygtig produktion.

”Hvis ikke transparenskravet er standardiseret, og hvis virksomheder kun lever op til et minimumskrav om transparens, er initiativerne uambitiøse,” lød det fra Kibbey under paneldebatten om forholdet mellem mode og politik på Copenhagen Fashion Summit.

Jason Kibbey diskuterede transparens, samarbejde og øget lovgivning med Marjeta Jager, vice-generaldirektør for Internationalt Samarbejde og Udvikling i EU Kommissionen, Marjan Schippers fra det hollandske udenrigsministerium, François Zimeray, den franske ambassadør i Danmark og Vivek Batra fra det tyske bæredygtige tøjfirma hessnatur, som har haft succes med at gøre bæredygtig mode profitabelt. De var alle enige om, at vejen frem er øget transparens i modebranchens leverandørkæde, især Jason Kibbey og Vivek Batra argumenterede for øget lovgivning på EU-plan. Det blev dog mødt af større forsigtighed fra politikernes side. Med argumentet om, at lovgivning altid er bagud i forhold til udviklingen, slog Marjan Schippers på tromme for en fælles, treenig indsats på tværs af forbrugere, virksomheder og lovgivning.

Modens politikske potentiale satte den franske ambassadør François Zimeray på spidsen, da han afslutningsvis gik de to politikere på klingen og bad dem om at huske på, at TTIP, den frihandelsaftale som EU og USA netop nu forhandles, kan få store konsekvenser for netop en samlet europæisk lovgivning for transparens. Hvis TTIP bliver vedtaget, bliver det sværere for europæiske politikere at regulere et globalt marked, og dermed kan mulighederne for øget lovindgreb for transparens og støtte af bæredygtig mode blive forringet.