Mening: Hvorfor ikke betale $1 mere for tøjet?

I sidste uge lagde direktør for brancheforeningen WEAR, Nikolai Klausen og udviklingsdirektør hos Danish Fashion Institute, Jonas Eder-Hansen, op til debat med indlægget: Mening: Dansk mode kan tage førertrøjen. I forlængelse deraf, kommer her en opfølgende artikel henvendt til den danske modeindustri – en opfordring til at tage et fælles ansvar fremadrettet, og de to direktørers bud på, hvordan dette gøres optimalt.

Af direktør Nikolai Klausen, brancheforeningen WEAR, og udviklingsdirektør Jonas Eder-Hansen, Danish Fashion Institute

Hvorfor betaler virksomhederne i den danske modebranche ikke bare en dollar eller to mere i timen, så de er sikre på, at deres leverandører i for eksempel Bangladesh producerer varerne under betryggende forhold? Det spørgsmål har ofte trængt sig på siden den 24. april 2013, da tekstilfabrikken Rana Plaza i Bangladesh styrtede sammen og dræbte over 1.100 ansatte og sårede 2.500.

Mange danske virksomheder ville sikkert også gerne betale mere, hvis de bare kunne være sikre på, at de ekstra penge ville komme producentens ansatte til gode som lønforhøjelse og bedre arbejdsmiljø. Men det har virksomhederne ringe mulighed for at sikre sig, og samtidig er danske modeproducenter i skarp international konkurrence med virksomheder, der ikke vil betale ekstra.

Det var imidlertid Rana Plaza-ulykken, som for alvor skabte international opmærksomhed om arbejds- og miljøforholdende i udviklingslandenes tekstilfabrikker, og siden ulykken har den danske modebranche i samarbejde med udenlandske partnere arbejdet for at forbedre arbejdsforholdene hos producenterne.

For at forene alle gode kræfter søger vi i den danske modebranche en international løsning, hvor regeringer, NGO’er og fagforeninger samarbejder for at forbedre lønninger og arbejdsvilkår. Selv om vi har en stor eksport af beklædning, så består den danske modebranchen af nogle få store og mange små og mellemstore virksomheder, og det er meget svært for små og mellemstore modevirksomhed at stille krav til producenter i lande som Bangladesh. Som i andre brancher betyder større ordrer, at man kan stille højere krav, og i konkurrence med globale brands fra for eksempel USA står vi desværre ikke forrest i køen.

Hvis en dansk virksomhed møder en producent i Bangladesh med krav om øget sikkerhed og bedre arbejdsvilkår, lønninger osv., og andre virksomheder gør det samme, så bliver det umuligt for en producent at leve op til måske hundrede forskellige ønsker. Derfor er de fælles globale rammer i FN- og OECD-regi nødvendige, så vi skaber en fælles forståelse af samarbejdet og fælles retningslinjer for både købere og producenter, uanset hvor køberne kommer fra, eller hvor producenterne befinder sig.

Derfor arbejder Danmark sammen med andre lande for en fælles indsats for at fremme bedre arbejdsforhold, så vi kan skabe en fælles ’level playing field’ og dermed lige konkurrencevilkår. Hvis alle europæiske indkøbere arbejder inden for rammen af FN og OECD’s retningslinjer for samhandel og arbejdsmiljø i deres samarbejde med leverandører, vil alle virksomheder være stillet ens, og den fælles platform vil gøre det meget nemmere at komme igennem med for eksempel lønreguleringer.

Udenrigsministeriet har sammen med branchen (WEAR, Dansk Erhverv, DM&T samt Danish Fashion Institute) allerede taget hul på opgaven. Blandt de danske aktiviteter er projektet ”Step Up – Responsible Production as a Business Driver” – ansvarlig produktion som drivkraft for erhvervslivet, der har som mål at styrke arbejdsforhold, menneskerettigheder, miljø og god forretningsskik hos tekstilproducenter i Bangladesh. ”Step Up” er en indsats for at udbrede kendskabet og omstilling til ansvarlig virksomhedsdrift i Bangladesh. Projektet løber over tre år, og det vil føre til et tættere samarbejde mellem leverandørerne i Bangladesh og danske modeproducenter, som ønsker at producere mere bæredygtigt.

Virksomheder, som har forretninger i lavtlønslande som Bangladesh, har ifølge både OECD og FN et udstrakt ansvar for, hvordan de driver forretning, og hvordan deres forretning påvirker omgivelserne og den langsigtede udvikling. Det gælder også danske virksomheder, som aktivt skal fremme en udvikling, der kan sikre, at arbejdere i udviklingslandene kan leve af den løn, de tjener på en arbejdsdag. Men det er en opgave, som bedst kan lykkes via en global indsats. På den måde kan vi bane vej for, at alle betaler den dollar mere for tøj, som er fremstillet under mere betryggende forhold.

Foto: Rijans/Flickr.