Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs
MODEUGE

Showtider for modeugen er nu klar

Kalenderen for sommerens modeuge er på plads – og blandt de omkring 30 brands, er der også svenske debutanter på agendaen.
Kalenderen for sommerens modeuge er på plads – og blandt de omkring 30 brands, er der også svenske debutanter på agendaen.

Copenhagen Fashion Week løftede i går sløret for sommermodeugens showkalender, der foruden kendte danske mærker som Baum und Pferdgarten og Henrik Vibskov, byder på nye skandinaviske bekendtskaber.

Svenske mærker styrker modeugens skandinaviske position
De to svenske mærker House of Dagmar og Uniforms for the Dedicated har nemlig i år valgt den københavnske modescene til fremvisning af deres SS17-kollektioner.

Et valg, der ifølge Copenhagen Fashion Week, er med til at styrke fortællingen om København som skandinavisk hovedstad for mode.

Stærke brands vender tilbage
Denne sæson byder desuden på en genforening med det danske mærke Won Hundred, der for første gang siden 2008 vender tilbage til den københavnske showscene.

Designduoen Saks Potts, der debuterede sidste år, er igen at finde på kalenderen, ledsaget af andre gengangere som de danske herrebrands Han Kjøbenhavn og Asger Juel Larsen, mens bæredygtige mærker som Barabara I Gongini og Fonnesbech også i denne sæson understreger det grønne mind-set, som kendetegner Copenhagen Fashion Week.

Se hele showkalenderen her.