Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs
MODEUGE

Vinderen af Designers’ Nest er fundet

Kunstakademiet Designskole kan være stolte af, at vinderen af årets Designers’ Nest er en af deres afgangselever.
Kunstakademiet Designskole kan være stolte af, at vinderen af årets Designers’ Nest er en af deres afgangselever.

Studerende fra skandinaviske designskoler var hovedpersonerne til Designers’ Nest, der igen i år afholdt show i forbindelse med modeugen. 19 designstuderende deltog i konkurrencen om æren og en præmie på 50.000 kroner. Flere af designerne var gengangere fra gårdsdagens Future of Fashion.

En jury på fem erfarne profiler fra den internationale modebranchen stod for at bedømme deltagerne, og juryen bestod denne sæson af:

  • Ane Lynge-Jorlén, Modeforsker, kurator samt skribent for Weekendavisen
  • Marisole Pastori, Senior Konsulent hos Eyes on Talents
  • Alice Pfeiffer, modejournalist, Le Monde samt bidragsyder til I-D og fransk Vogue
  • Anders Sølvsteen Thomsen, stylist og kreativ konsulent
  • Hitoshi Tajima, Direktør, UEDA College of Fashion

Dommerne havde fire kriterier, de vurderede ud fra: kreativitet, innovation, originalitet og potentialet til at få kommerciel succes.

Vinderen af årets Designers’ Nest er Shila Louise Gaonkar fra Kunstakademiets Designskole.

”Vinderens arbejde afspejler en udforskning af kønnene. Hun interesserer sig for at finde et tredje sted mellem ”kasser”, kroppe, normer og køn. Hun vil rykke grænserne for ”awkwardness” og perfektion,” sagde vært og dommer, Ane Lynge-Jorlén.

Andenpladsen gik til Julie Amalie Svensson fra Kunstakademiets Designskole, og tredjepladsen gik til Maika Mero Aalto fra University School of Art i Helsinki.

Eyes on Talents – en online platform, der forbinder talenter og brands – udnævnte en designstuderende, som fortjente særlig ros. Tobias Birk Nielsen – også fra Kunstakademiets Designskole – skal man holde ekstra øje med, ifølge Eyes on Talents.

Traditionen tro overrakte projektor for Designers’ Nest, Kronprinsesse Mary, præmierne til vinderne.