Returnering af brugte varer: skal, skal ikke?

Især igennem foråret og henover sommeren er reglen, der giver forbrugeren ret til at fortryde deres online-køb, selvom varen har været brugt, blevet diskuteret fra flere sider. Reglen udspringer et EU-direktiv, som blev implementeret i dansk lovgivning for omtrent tre år siden.

Senest pustes der ild i debatten igen i form af blogindlægsdebatten mellem Dennis Clausager, der er stifter og ejer af detailfolk.dk, og vicedirektør hos Forbrugerrådet Tænk, Vagn Jelsøe.

I et blogindlæg spørger Dennis Clausager blandt andet, hvorfor det er ”[…] ok, at butikker skal lide et økonomisk tab og kæmpe med at få solgt en brugt vare eller i visse tilfælde må destruere en vare?”

Vagn Jelsøe svarer tilbage på Dennis Clausagers kritik her, og påpeger blandt andet, at problemerne med reglen bliver overdrevet, og at det er ”[…] ikke vores vurdering, at problemet faktisk har en størrelse, der gør, at det kan få reel betydning for prisniveauet.”

Problemets omfang eller mangel på samme
I øjeblikket er de fysiske butikker ikke tvunget til at tage varer retur, mens netbutikker skal. Netbutikkerne kan fratrække et beløb for værdiforringelsen, og behøver derfor ikke at sende hele købesummen retur til kunden. Men reglen giver ikke svar på, hvor lidt eller hvor meget, butikkerne må trække fra. Det resulterer i en dårlig forretning, mener man hos Dansk Erhverv.

”Netbutikkerne sælger sjældent brugte varer og må kassere dem. Det er ressourcespild og giver et økonomisk tab, som kun kan hentes hjem ved at sætte priserne op,” forklarer markedschef hos Dansk Erhverv, Lone Rasmussen til Fashion Forum. Hun tilføjer, at det i høj grad er de små netbutikker, der rammes af reglen, og at reglen skubber på en udvikling, hvor det kun er de rigtig store netbutikker, der klarer det.

Dennis Clausager ser også prisstigninger som den yderste konsekvens af lovgivningen. Og ifølge ham er der kun kunderne til at betale for de økonomisk tab, butikken får.

”Dertil kommer hele den negative situation, der opstår når en kunde og en butik skal blive enige om, hvor meget nedslag en given vare skal have. Der vil kunde og butik sjældent være enige,” siger han til Fashion Forum.

Hos Forbrugerrådet Tænk vurderer man ikke problemets omfang på samme måde, skriver vicedirektøren, Vagn Jelsøe, i sit blogindlæg. Forbrugerrådet Tænks vurdering af problemets omfang bygger på, at hvis der var et stort antal tilfælde, hvor butikkerne kom op at toppes med forbrugere over værdien af plettede bukser eller skrammede smartphones, ville de formentlig se det i Forbrugerklagenævnet.

”Men det er yderst begrænset, hvad der har været af denne type sager i Forbrugerklagenævnet, hvor der ellers årligt er 2.000 forbrugere, der klager over forhold, som de ikke kan blive enige med en butik om,” lyder det fra Vagn Jelsøe.

En meningsløs regel, der alligevel ikke er pointeløs?
Fordi reglen gælder for netbutikkerne og ikke for de fysiske butikker, mener Lone Rasmussen fra Dansk Erhverv, at der er tale om en skæv balance, der pålægger nethandlen flere byrder end den fysiske handel, mens det stadig giver problemer for den fysiske butik.

”I dag er netbutikken og den fysiske butik smeltet sammen forstået på den måde, at kunden forventer samme service og dermed også samme mulighed for at returnere. Nede i den fysiske butik kan man godt afvise, men det kan man ikke på nettet. Så det bliver også et problem for butikken,” forklarer Lone Rasmussen og understreger:

”Det er en meningsløs regel, der ikke gavner relationen mellem virksomhed og kunde. Den placerer ansvaret det forkerte sted, nemlig ved netbutikken og ikke hos kunden, skaber uklarhed og lægger op til konflikter.”

Igen er Forbrugerrådet Tænk ikke enig. Vagn Jelsøe skriver i sit debatindlæg, at den forkætrede regel faktisk giver butikkerne en slags mellemmulighed.

”Nemlig at tage imod tøjet, men sige til forbrugeren, at man ikke kan give det fulde beløb tilbage. Det skulle man da tro var en god kompromisløsning på disse konflikter. Så selvom reglen ikke er vidunderlig, er den ikke helt pointeløs,” fortæller Vagn Jelsøe.

Reglens fremtid
Forbrugerrådet Tænk ikke har stærke holdninger til reglen, fortæller Vagn Jelsøe til Fashion Forum. De ønsker ikke, at der skal pilles ved den, da den er en del af en pakkeløsning, som de nødig ser åbnet en ny diskussion omkring. Men Dansk Erhverv giver ikke op. De har taget sagen videre til Implementeringsrådet, som blev nedsat i 2015 for at medvirke til, at danske virksomheder ikke pålægges strengere krav end andre virksomheder i Europa.

”Vi har fået Implementeringsrådets ord for, at reglen er overimplementeret i Danmark. Det vil sige, at man i Danmark fortolker reglen sådan, at forbrugeren har ret til at sende den brugte vare retur. EU-direktiver er ofte meget svære at forstå, hvorfor regler kan blive fortolket forkert, eller de er decideret modstridende. Men det er først og fremmest en sejr, at vi har fået medhold fra Implementeringsrådet – nu mangler vi at se, at man tager konsekvenserne af det,” slutter Lone Rasmussen.