Mit mest mindeværdige modeshow

Hvad skal der egentlig til, for at et show blæser publikum omkuld og indprenter sig i deres hukommelse mange modeuger fremover?

Det har vi spurgt Moussa Mchangama om. Han er tidligere redaktør på blandt andet Cover, DANSK Magazine og Fashion Forum. Derudover har han i seks år anmeldt shows for The Daily og Cover, og skrevet om mode, identitet og kultur for en række magasiner, aviser og sites. I dag er han ansat som strategisk rådgiver, i det kreative, strategiske bureau W20.

Hvad husker du, som det mest mindeværdige show, du har overværet, under en københavnsk modeuge?
Der har været mange i årenes løb, men et af de smukkeste må være Vibskovs show i Søndermarken, for mange år siden. Det var ret sent og helt mørkt, men udendørs på en lun sommeraften. Man gik igennem mørket i Søndermarken, hvor Vibskov havde lavet små lyskilder, og udklædte folk stod inde i buskadset og overraskede, og selve showet blev holdt på en stor, græsfyldt plæne, hvor modellerne trak rundt på en masse dyr. Folk chillede, røg smøger og drak gulddamer imens, og jeg husker det, som en ret perfekt oplevelse. Og så må jeg nok nævne Asger Juel Larsens show under sidste modeuge. Der var jeg ekstremt rørt, fordi hele hans studie brændte ned tidligere på det år – og det show han holdt markerede derfor en ny, stærk begyndelse for ham. Jeg har fulgt ham i mange år, og han leverede varen – det var en ret stærk oplevelse.

Hvad gjorde showet så specielt?
I forhold til Vibskov-showet var jeg ret ny i modebranchen dengang. Jeg var assistent på Cover og kan huske, at jeg synes alle var utroligt smarte og spændende, og at vi grinede og småfestede, og at alt var godt. Og så var det første gang, jeg så den slags show, hvor det ikke bare var et podie og frem-og-tilbage.

Hvad ville du gerne se mere – og mindre – af?
Overordnet synes jeg, at folk kun skal skabe store universer, hvis de understøtter fortællingen i tøjet – der er ingen grund til at lade som om, man laver stor kunst, hvis podiet kun er fyldt med hvide T-shirts. Når det er sagt, så gør det altid et show mere spændende, at der er noget ekstra at kigge på.

Hvad skal der til, for at et show bliver mindeværdigt?
En stærk historie, et overraskende venue eller setup, en stærk lydside, en flot kollektion og gode modeller – det lyder hårdt, men få ting kan ødelægge et show, som ubalance mellem modellerne og det, de skal. Hvis de for eksempel ikke kan gå i skoene og hele tiden er ved at vælte, fjerner det fuldstændig fokus fra showet – og det er altså synd. Både for kollektion, for showet og for modellerne.

Hvordan synes du, udviklingen har været inden for shows til Copenhagen Fashion Week?
Generelt er der mange, der er gode til at være kreative. Dengang Designer’s Remix holdt shows, blev man altid overrasket og fik én på opleveren – de har holdt på Amager Strand, i glasgangen på Den Blå Planet, ved SEB-bygningen og i Cisternerne. Lovechilds show i august, i haven ved Glyptoteket, var et godt eksempel på en stærk historiefortælling, Mark Tan har fundet på smukke venues, og Vibskov holder altid med sine installationer. De giver et nødvendigt afbræk fra de almindelige showscener og mere ordinære oplevelser.