H&M sætter langsigtede bæredygtighedsmål
I går udkom H&Ms Sustainability Report 2016, som viser, at koncernens nyeste mål er udelukkende at anvende genbrugt eller andre bæredygtigt producererede materialer i alle deres produkter i 2030.Den cirkulære økonomi er stadig i fokus for H&M i hele forsyningskæden – både når det kommer til investereringer i vedvarende energi og genanvendelse af tekstiler for at minimere ressourcespild.
“Vi vil bruge vores størrelse til at lede skiftet mod cirkulær og bæredygtig mode, mens vi samtidig gør vores egen virksomhed endnu mere ‘fair and equal’. Derfor har vi udviklet en ny strategi, der har til formål at løfte vores bæredygtighedsarbejde til det næste niveau,” siger Anna Gedda, Head of Sustainability i H&M Group.
Det er H&M Groups nyeste mål, at de senest i 2030 kun benytter genbrugte eller bæredygtigt producererede materialer i alle produkter, som et skridt hen imod at blive 100% cirkulær i produktionen. I 2016 udgjorde andelen 26%.
Ligeledes har H&M initieret et forskningsprojekt med Ellen MacArthur Foundation og Stockholm Resilience Centre, ved Stockholm University, for at finde ud af, hvordan et cirkulært system for at producere og genbruge tekstiler, der er mindre afhængige af knappe naturressourcer, kunne se ud. Derudover har koncernen fortsat ambitioner om at sætte massivt ind på deres tøjindsamlings-initiativ, som de gerne ser rammer 25.000 tons indsamlede tekstiler årligt i 2020.
Miljø og mennesker
H&Ms mål er at blive klimapositive i hele værdikæden senest i 2040. Det inkluderer blandt andet at bidrage til at reducere værdikædens samlede CO2-udslip. For at blive klimapositive fokuserer H&M Group på energieffektivitet og at bruge 100% vedvarende energi i alle egen-ejede enheder. Allerede nu kommer 96% af organisationens energiforbrug fra vedvarende energi.
Forbedrede arbejdsforhold i tekstilindustrien afhænger af en velfungerende dialog på arbejdsmarkedet, såvel som på fabrikkerne. Totalt er 290 leverandørfabrikker en del af ’Workplace Dialogue’-projekterne omfattende ca. 370,000 arbejdere, og disse projekter implementeres i otte produktionslande.
Læs hele rapporten her.