Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs
MODEUGE

”Too fat for Louis Vuitton”

Sådan skrev model Ulrikke Høyer på sin Instagram, efter hun havde taget turen til Japan for at gå Louis Vuittons Cruise show – for blot at blive sendt retur igen.
Sådan skrev model Ulrikke Høyer på sin Instagram, efter hun havde taget turen til Japan for at gå Louis Vuittons Cruise show – for blot at blive sendt retur igen.

Tæt på 66.000 mennesker har trykket ’like’ og næsten 4.500 har kommenteret på Instagram-opslaget, hvor den danske model i torsdags fortalte, hvordan hun fik af vide, at hun var for tyk til at gå et show, og ligeledes fik besked på ikke at spise op til showet.

For det var meningen at Ulrikke Høyer skulle have gået det franske modehus’ Cruise show i Kyoto den 14. maj, men hun kom aldrig længere end Tokyo og to fittings, førend hun blev sendt retur til Danmark. Beskeden om aflysningen fik Ulrikke Høyer af sit danske bureau, 2PM Management, til hvem Louis Vuittons casting-hold, ført an af Ashley Brokaw, havde givet begrundelsen, at der var noget i vejen med Ulrikke Høyers ryg.

Men inden da havde Ulrikke Høyer fået en helt anden besked fra sin franske agent, Arnaud Daian: at Ulrikke, ifølge casterne, var for oppustet og kun måtte drikke vand de næste 24 timer. Business of Fashion har fået indsigt i mailen mellem casting-assistent, Alexia Cheval, og Ulrikke Høyers franske agent, hvor begrundelsen lyder:

”Nicolas (Ghesquiére) vidste, at hendes hofter målte 92 og gav hende en kjole hvor hofterne var skjulte. Hun kom til Tokyo i går til hendes endelige fitting, og hun kan ikke passe den præcis samme kjole. Hun har mave, hendes ansigt er oppustet og kjolen er åben bagpå, hvor man kan se, at den er stram,” lød mailen.

At Ulrikke Høyer skulle være blevet opfordret til kun at drikke vand i 24 findes ikke på skrift. Den del af samtalen er gengivet af hendes franske agent, til hvem Alexia Cheval skulle have sagt, at Ulrikke kun måtte drikke vand indtil hendes næste fitting og at hun skulle til at tage det seriøst, hvis hun ville være med i showet.

Ashley Brokaw afviser på stærkeste beskyldningerne over for Business of Fashion og andre medier, og siger, at hverken hun eller nogen fra hendes hold, har sagt sådan.

Selv påpeger Ulrikke Høyer en generel tendens, som hun mener, sender et problematisk signal: hvis en model møder op og en str. 32 kjole sidder for stramt, så er det modellen, der er problemet. Men hvis det er omvendt, og en model møder op og er for tynd til en str. 32 kjole, så er det kjolen, der er problemet og den bliver tilpasset eller erstattet.

Du kan læse mere om de forskellige udlægninger af sagen her, her og her.