H&M og Bestseller taler ud

Morten Spiegelhauer er kendt for at tage fløjlshandskerne af, når han i TV2-programmet Operation X sætter fokus på mere eller mindre uhensigtsmæssige forhold i det danske organisations- og erhvervsliv. I aftes løb endnu en udgave af det efterhånden berygtede program over skærmen, men denne gang var det modebranchen, der var i fedtefadet. Nærmere bestemt var fast fashion-brandsene H&M og Bestseller i søgelyset i programmet, som havde fået titlen, ’Den Brændende Sandhed’, og som satte fokus på de to virksomheders destruktion af tøj på forbrændingsanlæg.

Programmet udspringer af et anonymt tip, der har fået Morten Spiegelhauer til at stille spørgsmålstegn ved, om virksomhederne kan tillade sig at brande sig med miljøansvarlighed, samtidig med at de destruerer nye og ubrugte varer. Ifølge TV2, har begge brands nemlig systematisk benyttet afbrænding af tøj. Mere præcist mener Operation X at kunne bevise, at H&M fra 2013 og frem til i dag i gennemsnit har fået brændt 12 tons tøj om året, samt at Bestseller alene i 2016 sendte lige godt 50 tons tøj til forbrændingsanlægget Energnist i Kolding – oplysninger, som Morten Spiegelhauer og hans team har indsamlet med hjælp fra tidligere og nuværende medarbejdere på anlæggene, samt via overvågningsbilleder og aktindsigter.

Fashion Forum spørger nedenfor Bestseller og H&M, hvordan de forholder sig til den omdiskuterede sag og herunder ikke mindst, hvordan de har tænkt sig at løse problemet fremadrettet.

Allerede i programmet fremlægges H&Ms egen begrundelse for, at de sender nye varer til afbrænding – på grund af forhøjet kemiværdi. Men hvorfor er det tøj, som ifølge undersøgelsen har forhøjet blyværdi, overhovedet sendt afsted fra leverandørerne? Og hvorfor sender Bestseller ikke de mugskadede varer til rens, i stedet for at destruere helt nyt tøj?

Jesper Stubkier, kommunikationschef hos Bestseller.

Hvad er årsagen til, at Bestseller brænder nyt tøj af?

Der er tale om skadet tøj, som vi hverken kan sælge, donere, genbruge eller genanvende til andre varer, og som vi derfor er nødt til at destruere. Men der er ikke nogen tvivl om, at det er i vores interesse at minimere spildet. Jo mindre der skal destrueres, jo bedre er det også for os. Derfor har vi i en længere periode kigget på, hvorfor der nogle gange opstår fugt og mug i transporten, samt hvad vi kan gøre ved det. Det er især tøj fra Bangladesh, og derfor har vi været i dialog med vores leverandører og shippingleverandører derfra, i håb om at udarbejde en måde, så mere af fugten opsuges og så tøjet ikke pakkes ned for fugtigt. 2016 var ikke et så godt år, men i den første halvdel af 2017 er vi nede på at have brændt fem tons tøj af.

Er det ikke muligt at udbedre skaden på tøjet, så det ikke skal sendes til forbrændingsanlægget?

Vi har fået det undersøgt, og er kommet frem til, at de ressourcer, man skulle bruge på at rense tøjet, altså vandforbrug, kemikalier og så videre, ikke modsvarer det spild, som det er at destruere de skadede produkter. Derudover kan man stadigvæk ikke garantere, at tøjet er 100 procent sikkert, så efter forsigtighedsprincippet ønsker vi ikke at risikere noget på vores kunders og medarbejderes vegne.

I henhold til jeres ønske om øget transparens – hvorfor er denne problematik ikke blevet kommunikeret, såfremt det er almindelig procedure i koncernen?

Det er et spild i leverandørkæden, som vi selvfølgelig har været opmærksomme på at løse, men da det ikke relaterer sig direkte til forbrugerne, er det ikke noget, vi har haft fokus på at kommunikere, da det er så lille en del af produktionen, svarende til 0,1 promille af vores samlede sortiment. Det er ikke noget, som vi aktivt har sat fokus på, men det er heller ikke noget, som vi har forsøgt at skjule. Vi har i højere grad fokuseret på problematikken omkring, hvad der sker efter forbrugerne er færdige med tøjet, da det i vores optik er et problem på en meget større skala. Derfor har vi brugt mere energi på at undersøge, hvordan vi får etableret et system til genanvendelse af brugt tøj, for eksempel ved at deltage i Smid Tøjet-kampagner.

Marlene Hyre-Dybbro, Communications Manager for H&M Danmark.

Hvorfor er de varer, der indeholder sundhedsskadelige kemikalier, ikke blevet opdaget allerede hos producenten, inden de bliver sendt afsted til H&M?

Vi har faste rutiner for og et stort fokus på udfordringen med skadelige kemikalier i vores varer. Vi foretager løbende stikprøvekontroller af varerne på forskellige trin i værdikæden og tilbagekalder alle varer, der ikke lever op til vores kvalitetskrav, så snart vi opdager en potentiel sundhedsrisiko. Det betyder, at varerne i nogle tilfælde allerede er blevet sendt fra producenten, når vi modtager testresultaterne. På den måde er vi i stand til at fange sundhedsskadelige varer, inden de kommer i hænderne på vores kunder, hvilket var tilfældet for de omtalte jeans med et forhøjet niveau af bly. Desuden er der ikke altid tale om varer med farlig kemi, men derimod varer, der er blevet mugskadet under transporten til vores danske lager eller mens varerne befinder sig på vores lager.

Hvad gør H&M for at udbedre problemet? Kommer koncernen til at ændre på sine procedurer fremadrettet?

Vi har strenge retningslinjer, når det kommer til at opdage og minimere skadelige kemikalier. Vi evaluerer og forbedrer løbende disse retningslinjer i konstant dialog med vores leverandører. Træning og uddannelse inden for ansvarligt brug af kemikalier er en del af vores Sustainability Commitment, som alle vores samarbejdspartnere underskriver. Vi har desuden sat et mål om at opnå nuludledning af skadelige kemikalier i vores produktion senest i 2020. Derudover arbejder vi løbende på at mindske mængden af varer, der skades under transport eller under opbevaring, men det er af naturlige årsager svært at undgå helt.