”Hvis tøj ikke bliver brugt, er det unødvendigt spild”

På baggrund af gårsdagens Operation X-program, hvor der blev stillet skarpt på H&M og Bestsellers brug af tøjafbrænding, har der været øget fokus på modebranchens stadigt lange vej til et cirkulært system.

I programmet beskyldes de to virksomheder for at brænde helt nyt tøj af, hvilket er en sag der bliver fremstillet mere sort og hvid, end den egentlig er, mener bæredygtigheds- og tekstilekspert samt stifter af Closed Loop, Suzi Christoffersen. Ifølge hende, stiller Operation X H&M og Bestseller i et lidt snævert lys, der ikke nødvendigvis afspejler den fulde problematik. Men som fortaler for overgangen til en mere bæredygtig tøjindustri, synes Suzi Christoffersen også, at sagen vidner om, at der stadig er et stykke vej, før det nødvendige og omtalte behov for et lukket kredsløb, bliver en realitet.

”Det at producere tøj kræver i sig selv enorme ressourcer, så hvis det ikke bliver brugt, er det et unødvendigt spild på alle tænkelige måder,” siger Suzi Christoffersen, som dog også mener, at der kan forekomme nogle situationer, hvor afbrænding er den eneste og mest sikkerhedsmæssigt forsvarlige procedure.

”Alle tøjvirksomheder, uanset hvor lille eller stort et brand man er, har overskydende varer og varer med fejl. Det kan destrueres eller udbedres, alt efter hvad den enkelte vare fejler. Hvis det drejer sig om et stykke tøj, der er blevet muggent i transport, kan det ofte vaskes og gøres salgbart igen. Men hvis der er alvorlige sundhedsskadelige kemikalier i varen, skal det selvfølgelig destrueres, det siger sig selv,” forklarer hun og påpeger, at der med stor sandsynlighed er tale om mindre mængder, der er så skadelige, at de bliver nødt til at blive sendt til forbrændingsanlæggene.

Uudnyttede ressourcer
I Operation X forlyder det, at H&M har sendt et parti jeans til afbrænding, fordi der var målt forhøjet blyværdi eller fordi der var gået mug i varen. Men i TV2s egen test af to par jeans fra sendingen, kan de ikke spore denne sundhedsrisiko. Ifølge Suzi Christoffersen betyder det dog ikke nødvendigvis, at H&M ikke har taget beslutningen om at brænde tøjet af på baggrund af en reel frygt for deres kunders sundhed.

”Nogle gange kører man efter forsigtighedsprincippet. Hvis en vis procentdel af varerne er sundhedsskadelige, så vælger man at brænde det hele, da man vurderer, det er for farligt at sende tøjet videre i systemet,” siger hun og tilføjer, at beslutningen også kan være styret af et økonomisk incitament. I nogle tilfælde kan det ikke svare sig økonomisk at vaske og reparere produkter:

”Hvis varen er for billig, kan det måske ikke betale sig at udbedre skaden, fremfor blot at skabe noget nyt, og hvis det er tilfældet, så er der reelt tale om et problem. Man burde stadig se det som en ressource, der kan få nytte et andet sted” fortæller Suzi Christoffersen.

Ifølge hende er det dog vigtigt at sætte problematikken i perspektiv og have for øje, at etableringen af et cirkulært system slet ikke er så nemt, som det lyder. Meget tøj er nemlig lavet af blandingsfibre, som er meget svære at genanvende til nye tekstiler. Det kan godt bruges til lavkvalitetsprodukter, men teknologien er stadig på et stadie, hvor det ikke er muligt at skille alle fibre fra hinanden og skabe nye varer af det.

Af denne grund mener hun, at der er to forskellige løsninger på problemet. På den ene side bør virksomheder i højere grad vælge rene tekstiler, det vil sige uden for mange blandingsfibre, så mere tøj kan genanvendes. På den anden side er et større og langt mere omfattende løsningsforslag, nemlig at virksomhederne skal etablere en form for retursystem, ligesom H&M allerede har, så man sikrer, at alt tøj bliver sendt til genanvendelse – det kan både være til velgørenhed og til et tekstilretursystem.

”Man kunne med fordel skabe et nationalt retursystem, hvor vi, ligesom vi sorterer glas, pap, plastik, batterier og pant, vænner os til at sortere tekstiler. På den måde kan man få forbrugerne med på vognen, ligesom virksomhederne også kunne tappe ind i et allerede eksisterende program i stedet for at skulle opfinde deres eget hver især,” fortæller Suzi Christoffersen.

Men selvom hun udviser forståelse, mener hun ikke, at den manglende teknologi og omfattende systemændring er en undskyldning for ikke at genanvende overskydende produkter.

”Branchen har været for langsomme til at få hånd om det her problem. Vi skal fremadrettet have et endnu større fokus på ressourceoptimering,” afslutter hun.