ELLE Style Awards vindere: De erfarne og de nye
Der var ikke sparet på glitter og glamour til aftenens Studio 54-inspirerede ELLE Style Awards, hvor modemagasinet hyldede den danske modebranche. Her er aftenens 16 vindere – inklusive den danske model over dem alle, der vandt årets særpris.Diskokuglerne hang overdådigt glitrende, og krøllerne sad perfekt, da ELLE Style Awards for sjette gang uddelte priser til modebranchens aktører torsdag aften.
De i alt 16 priser blev uddelt til modebranchens aktører fra makeupartister til modeformidlere. Nyt i år var prisen til Årets Modeshow, der gik til Designers Remix, for deres show på Cirkelbroen under Copenhagen Fashion Week i sommer. Dermed vandt de over Saks Potts og Ganni, der dog også velfortjent gik hjem med hver sin pris som henholdvis Årets Brand og Årets Powerpris.
Årets designer blev Julie Fagerholt, der vandt prisen for sin sidste kollektion i Heartmade-regi. Designeren, der netop er fyldt 50 år, har fornylig valgt at trække sig som Kreativ Direktør i Heartmade, som hun stiftede tilbage i 1998.
CSR-prisen gik til Pieszak for deres bæredygtige denimlinje Tomorrow.
Den prestigefyldte ELLE-pris, der sidste år gik til Malene Birger, gik i år til fotograf og model Helena Christensen, der har været med til at tegne den danske modebranche i over 30 år.
Se den samlede liste af vindere her:
ÅRETS MODEL
Nina Marker
ÅRETS STYLIST
Barbara Gullstein
ÅRETS HÅRARTIST
Henrik Haue
ÅRETS MAKEUPARTIST
Marie Dausell
ÅRETS MODEFOTOGRAF
Henrik Bülow
ÅRETS INTERNATIONALE MODEHUS
Balenciaga
ÅRETS MODEDESIGNER
Julie Fagerholt // Heartmade
ÅRETS BRAND
Saks Potts
ÅRETS SMYKKEDESIGNER
Griegst
ÅRETS STILIKON
Emili Sindlev
ÅRETS CSR-PRIS
Tomorrow v. Pieszak
ÅRETS UUNDGÅELIGE
Cecilie Bahnsen
ÅRETS MODEFORMIDLER
Designmuseum Danmark for “Erik Mortensen – I Am Black Velvet”
ÅRETS POWERPRIS
Ganni
ÅRETS MODESHOW
Designers Remix
ELLE-PRISEN
Helena Christensen