Marketing Coordinator (Barselsvikariat)
Virksomhedsinformation
Om Vernon Sport ApS
Vernon er en skandinavisk mode- & livstilsvirksomhed, baseret i København. Vernon har eksisteret siden 1988. Hos Vernon gør vi hvad vi gør bedst – bygger brands og er altid på udkig efter nye eventyr.
Jobinformation
Kontaktinformation
Marketing Coordinator (Barselsvikariat)
Brænder du for markedsføring, kommunikation og grafisk design? Er du klar til at bidrage til at styrke ikoniske brands i en dynamisk livsstilsvirksomhed? Så er det dig, vi leder efter!
Som Marketing Coordinator bliver du en central del af vores PR- og marketingteam, hvor du får ansvar for at sikre vores brands’ synlighed og tilstedeværelse. Du vil være med til at udvikle og implementere marketinginitiativer, eksekvere kampagner og styrke vores strategiske position på markedet.
Vi søger en engageret og proaktiv profil, der trives i et kreativt og tempofyldt miljø. Du skal have øje for detaljen, være stærk i både skriftlig og visuel kommunikation samt have evnen til at balancere kreative projekter med rutineopgaver.
Dine ansvarsområder:
- Udarbejde og redigere pressetekster, medie pitches og PR-materiale.
- Opsætte og designe grafiske materialer som pitches, rapporter og nyhedsbreve.
- Udvikle og administrere indhold til sociale medier og digitale platforme.
- Bidrage til planlægning og eksekvering af events, lanceringer og marketingkampagner.
- Sikre stærk og ensartet brandpositionering i samarbejde med tværfunktionelle teams.
- Håndtere diverse ad hoc-opgaver inden for grafisk design, PR og marketing.
Kvalifikationer:
- Har stærke kommunikationsevner, både skriftligt og mundtligt, på dansk og engelsk (svensk er et plus).
- Er kreativ, visuelt orienteret og har erfaring med grafiske værktøjer (Adobe-pakken, inkl. InDesign, Photoshop og Illustrator).
- Har kendskab til sociale medier og kan skabe engagerende content.
- Er struktureret og kan håndtere flere deadlines samtidig.
- Er uddannet inden for designteknologi, branding, kommunikation eller lignende fra KEA, DMJX eller tilsvarende institution.
Hvad vi tilbyder:
- En unik mulighed for at arbejde med nogle af Skandinaviens mest etablerede brands.
- Et uformelt og ambitiøst arbejdsmiljø med stor mulighed for at udvikle sig.
- Muligheden for at udvikle dine kompetencer i en virksomhed i vækst.
Praktisk information
Stillingen er et fuldtids barselsvikariat med mulighed for fastansættelse.
Ansøgning
Vi ser frem til at modtage dit CV, din ansøgning og din portefølje – eller andet materiale, der fremhæver dine kompetencer – på job@vernon.dk med ‘Marketing Coordinator’ i emnefeltet.
Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi finder den rette kandidat.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Virksomhedsinformation
Om Vernon Sport ApS
Vernon er en skandinavisk mode- & livstilsvirksomhed, baseret i København. Vernon har eksisteret siden 1988. Hos Vernon gør vi hvad vi gør bedst – bygger brands og er altid på udkig efter nye eventyr.