Skal dine beauty-produkter med i Danish Beauty Awards?
Er du en del af skønhedsindustrien, har du sikkert allerede markeret den 25. april 2025 i kalenderen, hvor årets store prisuddelingsfest Danish Beauty Awards løber af stablen. For produktejere er det dog nu, at tilmeldingen skal ske, så dine produkter kan blive vurderet i tide. Der er ingen grund til at vente til sidste øjeblik – en af dommerne nævnte ved kick-off-seminaret, at produkter, der indsendes tidligt, kan få ekstra opmærksomhed ved at ligge forrest i dommernes testbunke.
I år er der ekstra fokus på makeupprodukter, som vil blive inddelt i underkategorierne ansigt, øjne, læber og negle. Hvis der er nok indsendte produkter, vil disse kategorier kunne specificeres yderligere – eksempelvis med priser som Årets Mascara og Årets Foundation, fortæller grundlæggeren af Danish Beauty Awards, Anne-Dorte Mathiesen.
En anden vigtig nyhed er prisen for brands med særligt fokus på bæredygtighed, socialt ansvar eller klimavenlige initiativer, som i år har fået navnet Årets Omtanke. Denne kategori vil sætte spotlight på brands, der kan fremvise konkrete resultater inden for miljø- eller samfundsansvar.
Derudover er kategorien for kosttilskud udvidet og opdelt i to nye underkategorier: Inner Beauty for produkter, der styrker hud, hår og negle, og Inner Wellbeing, der fokuserer på kosttilskud, som kan lindre symptomer som menopausale gener, muskelsmerter eller ledsmerter.
Besøg Danish Beauty Awards for at se en komplet liste over alle kategorier samt yderligere information om, hvordan du kan tilmelde dine produkter – og hvornår, der er deadline.