Social Media Lead
Virksomhedsinformation
Jobinformation
Kontaktinformation
Social Media Lead
MSCH Copenhagen søger Social Media Lead!
Vi søger en struktureret og kreativ Social Media Lead til vores dynamiske marketingafdeling i Vejle.
Som en central del af vores team vil du være ansvarlig for vores SoMe-strategi og hjælpe med at styrke MSCH Copenhagen’s brand på tværs af platforme.
Bliv en del af MSCH Copenhagen
Vi er et dynamisk firma i hastig vækst, der arbejder sammen mod at nå vores mål. Du vil blive en del af et team på fire engagerede medarbejdere, der trives i et energisk og produktivt miljø.
Her får du en stor grad af frihed under ansvar, og vi har et åbent og fleksibelt arbejdsmiljø. Du får chancen for at udvikle dine færdigheder og realisere dine idéer i et inspirerende og ambitiøst miljø, hvor alle bidrag bliver værdsat.
Dine primære arbejdsopgaver
- Daglig håndtering og udvikling af vores SoMe-kanaler (Meta, TikTok, LinkedIn) samt udarbejdelse og eksekvering af content-planer og kampagner.
- Skabe engagerende indhold, interagere med følgere, besvare henvendelser og styrke relationen til vores online community.
- Analysere performance og rapportere resultater for løbende optimering af indsatser.
- Håndtere influencer-samarbejder og kampagne- planlægning, herunder valg af styles, ordrebehandling og godkendelse af content i samarbejde med eksterne bureauer for at sikre overensstemmelse med vores brandstrategi.
- Samarbejde med eksterne bureauer om betalte kampagner, herunder planlægning af materialer, skrivning af annoncetekster og grafisk opsætning i samarbejde med vores kreative team.
- Deltage i planlægningen og udførelsen af fotoskydninger samt i skabelsen af moodboards i samarbejde med den visuelle lead.
- Aktivt deltage i den kreative proces og producere content, der understøtter vores kampagner.
- Håndtere mindre grafiske opgaver til både online og offline brug, og yde grafisk support efter behov.
Hvem er du?
- Du har 3-5 års erfaring fra en lignende stilling, hvor dit fokus har været på sociale medier, content produktion og kampagner.
- Du har en stærk forståelse for, hvordan man engagerer en målgruppe gennem relevant og innovativt indhold.
- Du har en naturlig interesse i at holde dig opdateret på de nyeste trends inden for sociale medier.
- Du er en stærk kommunikator på både dansk og engelsk, både skriftligt og mundtligt.
- Du er kreativ, nysgerrig og har en stor interesse for modebranchen.
- Du arbejder struktureret og kan håndtere flere projekter samtidig uden at miste overblikket.
- Du har solid erfaring med InDesign og Photoshop.
- Kendskab til e-commerce, Final Cut og Klaviyo er en fordel, men ikke et krav.
- Du har en konstruktiv tilgang til opgaverne og dine kollegaer og værdsætter samarbejde og teamånd.
Ansøgning
Send din motiverede ansøgning og dit CV til Marketing Manager Camilla Dessau Arp på cda@mschcopenhagen.com senest den 10. november.
Vi ser frem til at høre fra dig og få indblik i, hvordan du kan bidrage til vores fortsatte succes og vækst.
Stillingen er en fuldtidsstilling med start hurtigst muligt.
Vi afholder samtaler løbende.