Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs

Marketing- & Instagram-ansvarlig medarbejder

Udgivet
04.10.24

Virksomhedsinformation

Navn
Gepard Garn

Om Gepard Garn

Gepard Garn er en privatejet virksomhed, der sælger til hele verden, mest Europa, men også en del i Asien og USA. Vi er dedikerede til at tilbyde strikkere det bedste garn i skønneste farver og naturligvis bæredygtigt. Det har været vores koncept i mere end 30 år. I Gepard Garn udvikler vi selv alt fra bunden. Vi bruger de bedste råvarer og er ultra nørdede omkring kvalitet og farver. Vi har hjertet med i alle vores produkter og elsker vores unikke firma. Vores højeste ønske er at hånd-strikkerne får en optimal oplevelse lige fra de køber garnnøglet, til blusen er slidt til sidste trevl. Vi udvikler vores produkter i tæt samarbejde med vores mangeårige og håndplukkede dygtige italienske producenter.

Jobinformation

Udgivet
4. oktober 2024
Geografi
Lyngby, Denmark
Jobtype
Kategori

Kontaktinformation

Email
Gepard@gepardgarn.dk
Udgivet
04.10.24

Marketing- & Instagram-ansvarlig medarbejder

Vi søger Marketing- og Instagram-ansvarlig medarbejder til vores lille team i Gepard Garn

Vi leder efter en teamplayer til marketing og Instagram

Er du dygtig og passioneret omkring digital markedsføring, nyhedsmail og sociale medier, især Instagram? Er du kendt for din interesse for mode? Har du et øje for kvalitet og elsker du strik?

Så er det måske dig, vi leder efter.

I Gepard Garn nyder vi også at arbejde tæt sammen med mange skønne influencere og designere fra ind- og udland.

Vi søger en teamplayer til at være hovedkraften i vores kommunikation, men i tæt samarbejde med resten af teamet og, især i begyndelsen, i samarbejde med Sus Gepard, ejeren af Gepard Garn.

Du bliver koordinator mellem design, webshop og marketing.

Dine ansvarsområder:

  • Deltage i og implementere marketingstrategier, der styrker vores brand og øger vores synlighed online.
  • Analysere på vores perfomancedata og formidle dine indsigter til teamet.
  • Administrere, planlægge og opdatere vores Instagram-konto med kreativt nærværende indhold i samarbejde med vores ejer Sus Gepard. Indhold er alt fra reels, opslag, stories samt strikkeprøver til fede fotos til feedet.
  • Samarbejde med relevante influencere og lære dem godt at kende.
  • Holde dig selv og virksomheden opdateret med de nyeste, mest relevante trends og best practice inden for digital markedsføring alt fra nyhedsmail til Instagram.
  • Deltage i relevante opgaver på webshoppen relateret til kommunikationsopgaver.
  • Oversættelse af tekster til engelsk, lige fra mail til web tekster.

Dine kvalifikationer:

  • Du har en relevant uddannelse inden for salg, marketing og kommunikation.
  • Du har professionel erfaring med digital markedsføring, SoMe specielt Instagram.
  • Du er er it-minded og færdes hjemmevant i relevante programmer som Adobe, Microsoft Office, SoMe-analytiske programmer.
  • Du har stærke skriftlige og kreative færdigheder på dansk og engelsk.
  • Du er teamplayer ind til knoglerne, men dygtig til at arbejde selvstændigt, og mestrer det store overblik.
  • Du er modig, ansvarsfuld og arbejdsom af natur samt har en god omgangstone.
  • Du har tålmodighed til at komme ind i vores kultur og unikke univers.
  • Du er fleksibel og i stand til at tilpasse dig et hyggeligt, men meget dynamisk arbejdsmiljø i modebranchen. Du springer naturligt til når en kollega har brug for en hånd eller nye ideer opstår.
  • Du har interesse i og erfaring med foto og video til SoMe og nyhedsmail.
  • Du er kvalitetsbevidst og dedikeret til at styrke Gepard Garns brand og værdier.
  • Du har erfaring med garn og strik, så du har mulighed for at arbejde selvstændigt og tage imod læring fra os. Du behøver ikke være ekspert, det er vi, og vi elsker at lære fra os.

Vi tilbyder dig:

  • En spændende og udfordrende rolle i en entreprenant virksomhed i stor vækst.
  • Et inspirerende og hyggeligt arbejdsmiljø med engagerede og fagligt dygtige kollegaer i Lyngby tæt på stationen.
  • Mulighed for efteruddannelse og udvikling, du sætter selv tempoet. Løbende uddannelse inden for strik og garn.
  • Minimum 32 timer, gerne fuldtid.
  • Fast løn og gode ansættelsesvilkår. Løn efter relevant uddannelse og erfaring.

Sådan ansøger du:

Send os en mail med din ansøgning til Gepard@gepardgarn.dk

Vi ser efter CV, en kort motiveret ansøgning og helst også to forslag til opslag på Gepard Garns Instagram-side, som du tænker vil passe ind i vores kontekst og måske alligevel tilføre noget ekstra. Du vælger selv hvilken form for opslag. Eventuelle materialer kan du låne af os ved at skrive til info@gepardgarn.dk.

Vi behandler ansøgninger løbende indtil vi har fundet det rette match.

Vi drømmer om at have dig med på holdet til 1.12 2024

Vi glæder os til at høre fra dig!

Virksomhedsinformation

Navn
Gepard Garn

Om Gepard Garn

Gepard Garn er en privatejet virksomhed, der sælger til hele verden, mest Europa, men også en del i Asien og USA. Vi er dedikerede til at tilbyde strikkere det bedste garn i skønneste farver og naturligvis bæredygtigt. Det har været vores koncept i mere end 30 år. I Gepard Garn udvikler vi selv alt fra bunden. Vi bruger de bedste råvarer og er ultra nørdede omkring kvalitet og farver. Vi har hjertet med i alle vores produkter og elsker vores unikke firma. Vores højeste ønske er at hånd-strikkerne får en optimal oplevelse lige fra de køber garnnøglet, til blusen er slidt til sidste trevl. Vi udvikler vores produkter i tæt samarbejde med vores mangeårige og håndplukkede dygtige italienske producenter.

Jobinformation

Udgivet
4. oktober 2024
Geografi
Lyngby, Denmark
Jobtype
Kategori

Kontaktinformation

Email
Gepard@gepardgarn.dk
Nyeste jobs
Ganni
PR & Showroom Intern
Praktik
Copenhagen, Denmark
04.10.24
My Essential Wardrobe
Marketing Assistent
Andet
Denmark
04.10.24
Grænn A/S
Procurement Assistant
Fuldtid
Farum, Denmark
04.10.24