Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs

Skal du pitche din virksomhed til Lifestyle Growth 2024?

Lifestyle & Design Cluster afholder igen i år deres iværksætterkonkurrence Lifestyle Growth. Søg nu og få chancen for at vinde 25.000 kr. samt adgang til mentorer, investorer og netværk.
Lifestyle & Design Cluster afholder igen i år deres iværksætterkonkurrence Lifestyle Growth. Søg nu og få chancen for at vinde 25.000 kr. samt adgang til mentorer, investorer og netværk.

Du har nu igen muligheden for til at pitche dit brand foran et særdeles erfarent mentor- og investorpanel på Aarhus Rådhus, når Lifestyle Growth afvikles for sjette gang den 31. oktober 2024. Lifestyle Growth er initieret af Lifestyle & Design Cluster og har til formål at forbinde upcoming mode- og livsstilsvirksomheder med kapitalstærke mentorer og investorer – særligt med henblik på vækst og grøn omstilling. 

Panelet består i år blandt andre af Christian Stadil, der foruden at være CEO i Thornico, der blandt andet ejer Hummel, også er formand for Lifestyle Growth, Mathilde Mackowski, medstifter af Sinful, Henrik Hansen, medejer af møbelvirksomheden BoShop, Margrethe Dal Lehrmann, CEO i LoveMondays, Jens Poulsen, CEO og grundlægger af DK Company, Betina Simonsen, CEO for Lifestyle & Design Cluster og Daniel Brix Hesselager, ejer og grundlægger af Rains. 

Vinderne af Lifestyle Growth får adgang til mentorer og investorer, gratis rådgivning og medlemskaber, udstillingsmulighed samt netværk og eksponering. Desuden modtager vinderen af 1. pladsen 25.000 kr. Tidligere vindere inkluderer blandt andre virksomheden Timestone, der fremstiller miljøvenlige mindesten og mindeplader i keramik, og Momkind, en webshop for gravide og nybagte mødre.

Ansøgningsfristen er den 16. september 2024, og alle der opfylder en række krav, kan ansøge om deltagelse. 

Læs mere hvilke krav du skal opfylde og om Lifestyle Growth generelt her og ansøg om deltagelse her.