Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs
Models wearing Aiayu SS25 during Copenhagen Fashion Week
COPENHAGEN FASHION WEEK SS25

Well represented: 5 highlights fra Copenhagen Fashion Week

Flere brands brugte modeugens nye præsentationsformat til at vise nye sider af deres brand. Her er fem, vi bed særligt mærke i.
Flere brands brugte modeugens nye præsentationsformat til at vise nye sider af deres brand. Her er fem, vi bed særligt mærke i.

Sól Hansdóttir SS25

Sól Hansdóttir SS25 præsentation ‘Simulation Swan’, mandag den 5. august, 2024 kl. 14.30, Bryghusgade

Som en af Copenhagen Fashion Weeks One to Watch-navne, leverede den islandske designer Sól Hansdóttir ugens første præsentation – som også var designerens første præsentation på dansk grund. Med sin SS25-kollektion ‘Simulation Swan’ kombinerer Sól Hansdóttir eksperimentel tilskæring med traditionelt håndværk og referencer fra islandsk folklore. Desuden er alle materialer i kollektionen fundet lokalt og er enten dead-stock eller upcyclede end-of-life-tekstiler.

Se flere billeder her.

Modeller iklædt Sól Hansdóttir SS25
Sól Hansdóttir SS25 / Foto: James Cochrane

Stem SS25

Stem SS25 præsentation ‘The Pulling Collection’, mandag den 5. august, 2024 kl. 16.30, Lille Kirkestræde

Også Stem var udvalgt som et af sæsonens One to Watch-brands – og med god grund. Med SS25-kollektionen ‘The Pulling Collection’ præsenterede den britiske, dansk funderede designer bag brandet, Sarah Brunnhuber, sit vævede univers og tilgang til at skabe tøj. Med sin innovative tilgang til tøjproduktion har hun nemlig udviklet et særligt zero-waste vævesystem, der gør det muligt at elimenere spild i produktionen allerede i vævningen af tekstilerne.

Se flere billeder her.

Model iklædt Stem SS25
Stem SS25 / Foto: James Cochrane

Aiayu SS25

På modeugens tredje dag præsenterede Aiayu på idyllisk vis deres SS25-kollektion i en vildtvoksende have udenfor brandets egne lokaler ved Indiakaj. Med fokus på den tidløse garderobe, naturmaterialer og -farver, passede kollektionen lige ind i rammerne, der kaldte på langbordsmiddage og skandinavisk sommerhusstemning.

Aiayu SS25 præsentation, onsdag den 7. august, 2024 kl. 10.30, Indiakaj

Se flere billeder her.

Model iklædt Aiayu SS25
Aiayu SS25 / Foto: James Cochrane

Bonnetje SS25

Bonnetje SS25 præsentation, onsdag den 7. august, 2024 kl. 17.30, Gammel Strand

Som det sidste af ugens tre One to Watch-udvalgte brands, præsenterede Bonnetje onsdag deres upcyclede SS25-kollektion. Her var catwalken en lufthavnskø, hvor modellerne ankom én efter én og påtaget utålmodigt måtte stå i kø til tonerne fra en live-saxofonist med en autoritet, der understøttede balancen mellem det feminine og maskuline, der kendetegner brandets arbejde med vintage jakkesæt.

Se flere billeder her.

Model iklædt Bonnetje SS25
Bonnetje SS25 / Foto: James Cochrane

Fine Chaos SS25

Fine Chaos SS25 præsentation ‘Fear The Dome: War’, torsdag den 8. august, 2024 kl. 14.30, Refshalevej

Fine Chaos præsenterede deres SS25-kollektion ‘Fear The Dome: War’ på modeugens fjerde dag. Stemningen var dystopisk, futuristisk og politisk, da designer March C. Møllerskov inviterede puplikum ind i det undergrundsmiljø, som brandet er opstået fra. Modellerne bar masker og dekonstruerede styles med symboler, der refererede til blandt andet overforbrug, teknologi og klassehierarki. 

Se flere billeder her.

Model iklædt Fine Chaos SS25
Fine Chaos SS25 / Foto: James Cochrane