Eksperternes råd: sådan skaber du tøj i inkluderende størrelser og bedre pasformer

Spørger man Asta Veisig Baggesen, lektor på KEA, er pasformer og standardstørrelser et godt sted at sætte ind, hvis man vil gøre en forskel i forhold til modebranchens grønne omstilling. Alt for meget tøj ender passivt i forbrugernes garderober på grund af forkerte størrelser og dårlig pasform, og det er et mørketal, som formentlig bidrager til flere tøjkøb end nødvendigt. Og det er særdeleshed tøj i større størrelser, som ofte har en dårligere pasform.

“Det er stadig lidt svært med forskning, fordi der er så meget i den grønne omstilling, der handler om at spare på CO₂ og spare på ressourcer. Men det her med, hvor mange tabte ressourcer, der egentlig ligger i dårligt tøj, glemmer man lidt, så det bliver der ikke givet så mange penge til at forske i,” lød det fra Asta Veisig Baggesen, da hun gæstede Fashion Forum på lyd i episoden ’En modebranche i forandring: Inklusion og diversitet’.

Og fordi størstedelen af tøjvirksomhedernes info om, hvordan tøjet klarer sig, er baseret på salg, kan virksomhederne vildledes til at tro, at det tøj, der sælger godt, er det tøj, de skal producere mere af. Selvom det måske er tøj, der ender bagerst i klædeskabene og aldrig bliver brugt.

“Det, der informerer mange virksomheder, er jo salget. Hvad solgte godt sidste år? Men der kommer jo ingen information tilbage fra brugeren til industrien om, hvorvidt tøjet bliver brugt eller ej. Bliver det overhovedet brugt, det vi har købt, eller ligger det bare?” forklarer Christel Arnevik, programleder på Designskolen Kolding, i Fashion Forum på lyd.

Så hvad kan man egentlig gøre som virksomhed for at skabe tøj, der ikke bare har det look, som forbrugerne gerne vil have og bruge, men i særlig grad også det fit, de efterspørger? Hvordan skaber man det tøj, forbrugerne vil blive ved at bruge i mange, mange år? Det har vi spurgt de to eksperter om, og det er der kommet en række gode råd ud af.

1. Lav forskellige pasformer, og hav fitting-modeller i flere og større størrelser

“Jeg ville starte med at få en fittingmodel, der passede lidt mere på gennemsnittet, og måske ville jeg endda have to fittingmodeller,” fortæller lektor på KEA Asta Veisig Baggesen om et af de greb, man kan tage for at skabe tøj, som passer kunderne bedre.

Et stort problem i tøjindustrien er nemlig, at tøj og pasforme bliver skabt ud fra målskemaer med standardiserede størrelser, som i virkeligheden ikke passer til særligt mange af de kunder, der skal gå i tøjet.

“Man vokser meget forskelligt på forskellige steder på kroppen. Og det er der ikke særlig mange, der kan finde ud af (at lave tøj til, red.) i Danmark. Og slet ikke uden for standarden, når vi begynder at arbejde med større størrelser… Der er en kæmpe variation i kroppe inden for en størrelse 38. Men når vi så begynder at gå op i en størrelse 46 måske, så kan man jo tage på på mange forskellige måder, og så bliver variationen i kroppene endnu større. Der er noget forskning, der viser, at jo længere væk kunden kommer fra standardstørrelsen, jo dårligere pasform oplever kunden. Og det er jo fordi, vi prøver at graduere os ud af et problem, som måske er lidt større, end vi går og tror.”

“Det kunne være så fedt, hvis folk turde lave den samme style i to forskellige fits. Det, tror jeg, ville kunne give noget,” fortæller hun og forklarer, at man ville kunne skabe tøj, der passer flere kroppe bedre, hvis man for eksempel havde to eller tre fittingmodeller i forskellige størrelser, så man kunne tilpasse tøjet til de forskellige størrelser bedre fremfor at graduere sig fra en størrelse 36 til en størrelse 46.

2. Prøv selv tøjet på, og stil større krav til pasformen

“Der er rigtig mange af os, der går på kompromis hver dag, når vi tager noget på. Og det betyder bare rigtig meget for vores velbefindende, hvad for noget tøj vi har på. Det er ærgerligt, at der er mange, der ikke får lov til nogensinde at opleve at have noget tøj på, som faktisk sidder, som det skal,” siger Asta Veisig Baggesen og understreger, at en god pasform ikke bare er en visuel ting, men i høj grad også en kropslig følelse.

“Jeg synes, at det er vigtigt, at de studerende selv prøver at være fittingmodeller. Så de oplever det der med, når man kan mærke forskellen i tøjet, når vi har lavet nogle tilretninger, som gør, at det sidder bedre. Det kan man faktisk mærke på sin egen krop.”

3. Tal med dine forbrugere

“EU’s tekstilstrategi proklamerer, at 80 procent af bæredygtighedsindsatsen skal ligge hos designeren. Så det er klart, at jo mere designeren ved om, hvad der sker med tøjet, fra det bliver købt, til det bliver brugt og sendt ud til andre i gensalg, eller til det er slidt op eller smidt væk – jo mere oplyste kan de så designe noget, der forhåbentlig får et længere liv,” forklarer Christel Arnevik,

Hun mener, at der er brug for mere indgående kendskab til brugen af det tøj, der bliver købt. Det er ikke nødvendigvis en succes, hvis en kjole sælger en masse – det er en succes, hvis den bliver brugt en masse. Og hvis man får information fra brugerne om, hvorfor de bruger noget tøj meget – eller hvorfor de slet ikke bruger noget andet, kan man lettere skabe det tøj, der vil blive brugt.

“Vi bruger en metode, der hedder wardrobe studies, eller garderobestudier, hvor man simpelthen finder ud af, hvem er forbrugerne, og hvad har de allerede i deres skabe. Hvad er i brug, og hvad er ikke i brug? Folk har cirka 40 procent af deres garderober, der ikke rigtigt er i brug. For mange er det et spørgsmål om, at tøjet ikke sidder, som de ønsker, hverken æstetisk eller brugsmæssigt, og hvordan det føles at have på,” forklarer hun.

4. Find en målgruppe

Hvis det lyder dyrt og svært at skulle til at skabe flere pasformer i flere størrelser, kan man også vælge at fokusere på én målgruppe og gøre sig særligt god inden for netop det segment.

“Det kan godt være, at det ikke er alle virksomheder, der skal lave tøj til alle. Det kan være, at man skal fokusere på én gruppe som målgruppe. Man kan tage en virksomhed som Bestseller, der har forskellige brands. De har nogle brands til større størrelser, til unge og så videre, fordi det er nemmere at ramme rigtigt, når man er lidt mere specifik. Så kan man prøve at forstå sine brugere, så man matcher dem bedre,” forklarer Christel Arnevik.

5. Tænk digitalt og skab innovative løsninger

Der findes masser af digitale redskaber, som kan bruges til at designe og formgive nye pasformer og flere størrelser. Men måske har du svært ved at komme i gang med at bruge dem?

“Man behøver ikke at kunne det hele selv, man kan samarbejde med nogen, der ved noget,” siger Christel Arnevik, og understreger, at man ikke skal lade sig skræmme eller overvælde af de mange muligheder, der er for at skabe tøj med AI, 3D-teknologier og body-scanninger.

“Hvis du får et digitalt mindset, der gør, at du ved, hvad der kan lade sig gøre, kan du sige: jeg kan ikke gøre det, men jeg kan gøre det med nogen, der kan. Så kan du starte noget, der vil være innovativt, noget nyt, sammen med nogen, der kommer fra en digital branche, som intet ved om tøj, men bare kan lave den her sammensmeltning af de to brancher,” forklarer hun.

Hør hele episoden af Fashion Forum på lyd ’En modebranche i forandring: Inklusion og diversitet’ nu på Spotify, Apple Podcast og Podimo.