Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs

Dansk modevirksomhed under konkurs

PBO Group, der huser både Heartmade, Philosophy Blues Original og Rue de Femme, afsagde den 14. december konkursdekret ved Skifteretten i Aarhus.
PBO Group, der huser både Heartmade, Philosophy Blues Original og Rue de Femme, afsagde den 14. december konkursdekret ved Skifteretten i Aarhus.

PBO Group – der huser mærkerne Heartmade, Philosophy Blues Original og Rue de Femme – er gået konkurs. Det viser en opgørelse fra CVR-registret, hvor virksomheden dog i dag går under navnet OBP Group ApS. Det sker efter virksomheden den 14. december foretog et navneskifte. Samme dag, som der blev afsagt konkursdekret ved Skifteretten i Aarhus.

Aarhus-virksomheden, der har adresse i Risskov, var ledet af administrerende direktør og ejer Helle Tønder Jørgensen, der tiltrådte i 2020 efter tidligere ejer Mogens Pilborg Jørgensen fratrådte direktørrollen efter næsten 20 år i sædet.

Virksomheden havde ellers plus i seneste regnskabet for perioden 1. oktober til 30. september 2022, der blev offentliggjort i februar.

Her lød bruttofortjenesten på 24,9 millioner kroner mod 22,7 året før. Årets resultat efter skat viste et overskud på 506.815 kroner mod et underskud på 739.336 kroner året før. Egenkapitalen var på daværende tidspunkt 13,4 millioner kroner.