Creative Director: “Jeg følte ikke rigtigt, at jeg kunne tillade mig at drømme”

Kristian Kirk er Creative Director og medejer af bureauet inter.agcy og udstillingsstedet inter.pblc. Sin karriere har han skabt ved at følge sin intuition og kaste sig ud i de muligheder, der har budt sig. I dag har han skabt sig en platform, hvorfra han arbejder med art direction, udstillingsdesign og kuratering inden for mode, musik og kunst. Her laver han blandt andet shows for brands som Alectra Rothschild/Masculina og P.L.N., og for nyligt stod han bag scenedesignet til Brodie Sessions’ femårs jubilæums-endags-festival Brodie Five i Tap1. Læs hans karrierehistore her.

“Jeg har en autodidakt baggrund. Jeg er ordblind og afsluttede min skoletid på en ordblindeskole – uden et folkeskolebevis. På den måde har jeg altid måtte gå en lidt utraditionel vej. Til gengæld fik jeg som 18-årig et job hos Dr. Adams i Odense, og det blev min vej ind i modebranchen. Her skabte jeg et netværk, som førte mig til Henrik Vibskov. Han hjalp mig med at komme til New York, hvor jeg arbejdede for ham.

Mode har altid interesseret mig. Da jeg var yngre, så jeg ret vild ud og brugte min stil til at udtrykke mig. Det var en hobby. Som tiden er gået, er jeg blevet mere komfortabel med at være bag kulisserne og få mit arbejde til at handle om at skabe en platform. Men som ung var mit eget ydre den eneste mulighed, jeg havde for at udtrykke mig. Siden jeg begyndte at arbejde, har jeg fået erfaring i forskellige brancher, som ikke har defineret mig, men netop bevist, at der er mange måder at arbejde sig frem på. Jeg har altid bevæget mig flydende mellem mode, kunst og musikbranchen.

Jeg var 21 år, da jeg flyttede til New York. Der begyndte jeg at arrangere fester og blev en del af queer festkollektivet Club Glam på Manhattan og stod for nogle technofester i Brooklyn. Med det crowd, der kom til festerne, begyndte jeg at få en omgangskreds både i kunst- og modebranchen og fik jobs som set designer for forskellige brands, som endte med at blive ret store navne senere hen.

Den portefølje, jeg skabte i New York, udviklede sig fra undergrundsprojekter til at blive en reel karrierevej, og det var her, jeg også begyndte at arbejde med art direction og siden produktion. Jeg bevægede mig mellem kunst og mode og lavede også en del spatial design og udstillinger. Det var også i New York, at jeg begyndte at bevæge mig ind i musikbranchen og lave scenedesigns og produktionsopgaver som installationer til koncerter, musikvideoer og udstillinger.

Jeg har mødt 3-4 mennesker i mit liv, som har fået en afgørende betydning for den retning jeg har valgt. Lige fra en lærer på ordblindeskolen til folk i New York og min nuværende kompagnon – de har skubbet mig i den retning, der var rigtig for mig. Det er dem, der har hjulpet mig med at sparke dørene ind, så min karriere kunne udvikle sig.

Jeg kommer fra en opvækst, hvor jeg ikke rigtig følte, at jeg kunne tillade mig at drømme for stort. Hele min skolegang har været præget af udfordringer, så jeg havde ikke overskud til at tænke på fremtiden. Det var først, da jeg flyttede til New York, at jeg begyndte at overveje, hvad jeg ville og kunne.

Jeg har dog altid vidst, at jeg var kreativ, men jeg har aldrig haft en fast plan for, hvad det skulle blive til – eller en idé om, hvad det kunne bruges til. Jeg tror, at mange unge ikke helt forstår, hvad de kan, før de står midt i det. Min karriere har handlet om at springe ud i nye muligheder – med det privilegie at kunne og turde tage nogle chancer – når de opstod. 

Lige før COVID-pandemien besluttede jeg mig for at flytte tilbage til Danmark. Jeg havde fået nok af New York og ville prøve noget nyt. Jeg ville gerne bevæge mig væk fra freelance-setuppet og over mod en mere agency-struktureret arbejdsform. Så da jeg kom tilbage til Danmark, slog jeg mig sammen med Johanne Jacobsen, som jeg nu driver inter.agcy og udstillingsstedet inter.pblc på Nørrebro med.

Jeg adskiller mig fra mange andre art directors ved at have et stort fokus på spatial design udover visuel kommunikation og produktion i mere klassisk forstand. Hvor mange art directors er orienterede imod digitale medier og sociale platforme, har jeg et stærkt fokus på det fysiske og scenografiske. På samme måde er inter.agcy er et niche-orienteret bureau, som arbejder på tværs af industrier: mode, design, musik og kunst. 

LÆS OGSÅ: CEO i Kinraden: “Jeg er vanvittigt dygtig til at arbejde med kreative mennesker”

Jeg er god til at se ting i en fysisk størrelse. Det betyder, at jeg kan visualisere og organisere idéer og koncepter på en måde, hvor de får form og en plads i et fysisk rum. Jeg har også udviklet nogle systemer til at kompensere for mine udfordringer, der måske stammer fra at være ordblind. Det har lært mig at kategorisere information visuelt og give ord farver og betydninger, hvilket er noget, jeg har overført til mit arbejde som creative director.

Mit fokus på spatial design kommer særligt til udtryk i runway-shows. Under Copenhagen Fashion Week SS25 var jeg for eksempel art director for Alectra Rothschild/Masculinas show, hvor vi byggede et stillads som midten af “runwayen”. De shows, jeg laver, er ofte meget installationsbaserede og performative, hvilket passer godt til mit udtryk, da jeg implementerer scenografiske elementer i en fashion-kontekst. Udover runway-shows arbejder jeg også med udstillingsdesign og scenedesign. Mest aktuelt er vores arbejde for Brodie Five, der fandt sted i midten af november, hvor vi har designet og produceret alle scenerne. 

Jeg går meget op i, at vi i vores firma opretholder en udfordrende tilgang til både mode- og kunstbranchen. Jeg bryder mig ikke om hierarkier, og jeg ansætter ikke folk, jeg ikke kan lide at være sammen med. Jeg ønsker at drive et firma, hvor vi arbejder med respekt for hinanden, det vi laver, og det vi hver især kan. Livet er for kort til at gøre det på nogen anden måde.

Jeg kan godt lide, at modebranchen er så ekspressiv. Det er en enormt visuel branche, og der er meget energi. Der er noget med tempoet, der klart tiltrækker mig. Jeg arbejder ofte med en kort proces fra idé til eksekvering. Tempoet i modebranchen kan dog også være frastødende.

Jeg ville ikke ændre noget i mit liv eller min karriere. Jeg er virkelig glad for de værdier, jeg har fået med på min rejse. Jeg tror heller ikke, jeg kunne have opnået det, jeg har, uden de udfordringer, jeg har mødt undervejs. Mine erfaringer er uløseligt forbundet med, hvem jeg er i dag, både personligt og arbejdsmæssigt.”