Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs
Totemes nye flagship-butik på Vognmagergade
ET KIG INDENFOR

En eksklusiv minimalisme går igen i Totemes første flagship-store i København

Det svenske modehus Toteme, grundlagt af parret Elin Kling og Karl Lindman, har efter lang tids opsejling indtaget en af Københavns mest eftertragtede adresser i den historiske Egmont-bygning på Vognmagergade.

Toteme butik i København

Butikken, der strækker sig over 150 kvadratmeter, er indrettet med et nøje udvalgt sortiment af materialer, håndlavede møbler, kunstværker, neutrale farver og grafiske silhuetter – en indretning, der understøtter den enkle designæstetik, som har kendetegnet Toteme siden starten af 2014. Ifølge Karl Lindman er butikken “en hyldest til skandinavisk lys, proportion og enkelhed.”

Toteme butik i København

Facadens arkitektoniske udtryk er bevaret gennem brug af italiensk travertinsten, som går igen i både møbler og vægbeklædning. Butikkens interiør fremhæves desuden af værker fra den svenske kunstner Åsa Stenerhag, den svensk-danske billedhugger Gerhard Henning og designstudiet Front, hvilket forstærker brandets design-DNA og bringer svenske designtraditioner til København.

Toteme butik i København