CEO i Kinraden: “Jeg er vanvittigt dygtig til at arbejde med kreative mennesker”

Christina Neustrup har gennem sin karriere arbejdet med nogle af de helt tunge spillere i den danske modebranche – fra Spalt PR til Malene Birger og CIFF. Nu er hun CEO i smykkevirksomheden Kinraden, hvor hun både trækker på sine kreative kompetencer og kommunikationserfaring og sørger for den daglige drift. Læs hendes karrierehistore her.

“Mit første arbejde var i en bager, da jeg var 14 år. Der var en helt fantastisk bagerjomfru, Kirsten, som lærte mig de ubrydelige regler om service – en kunstform i sig selv. Hvordan man møder mennesker, taler til dem med respekt og pakker wienerbrød ind, som var det et kostbart objekt. Service er ikke at gøre sig selv mindre – det er at tage sig selv alvorligt i mødet med en anden. En lektie, jeg har haft stor nytte af siden.

Som ung troede jeg kort, at jeg skulle være hattemager, så jeg brugte en skøn tid på Kreativ Linje på Teknisk Skole. Bagefter gik jeg på Skolen for Billedkunst for at udfordre den kreative åre og lære at sætte form og farve på det uforklarlige. Efter et år i den verden kastede jeg mig over fotografiet og gik i lære som reklamefotograf. Men efter en rum tid besluttede jeg, at jeg ville læse videre og søgte ind på KUA. 

Mens jeg gik på universitetet, havde jeg et galleri i fem år, der hed Starving Artist. Her ville jeg gerne give unge kunstnere bedre forhold og tage en mindre procentdel af salget, end de etablerede gallerier gjorde. Samtidig gav universitetsårene mig en magistergrad i Moderne Kultur og Kulturformidling med en bachelor i Film- og Medievidenskab.

Min første berøring med modebranchen var et studiejob og senere en fastansættelse som kundeansvarlig på PR-bureauet Spalt. Herfra åbnede der sig en verden med en refleksion og en dybde, jeg ikke havde forventet. Mode blev mere end bare tøj og i stedet en kulturel og samfundsmæssig refleksion. Og så var det selvfølgelig også skide sjovt.

Det har altid betydet rigtig meget for mig, at de mennesker, jeg arbejder sammen med, er gode og interessante. Der er en udbredt misforståelse om, at modebranchen er super glamourøs med champagne og kindkys – noget overfladisk. Sandheden er langt mere nuanceret. Bag facaden møder man dybt engagerede mennesker med et inderligt ønske om at skabe noget, der rækker ud over det overfladiske. Det var det, der fangede mig.

Efter jeg fik skrevet mit speciale færdigt, landede jeg hos Tomorrow Management, hvor jeg arbejdede med nogle af branchens skarpeste fotografer, stylister og makeupartister. Det var de glade sluthalvfemsere og start 00’ere, hvor kreativiteten havde gode kår, inden krisen ramte. Det tændte mig helt vildt at producere kampagner og kreative materialer – at få fat i hele den kreative proces.

I 2010 blev jeg PR Manager hos By Malene Birger, hvor jeg var med til at forme og definere brandets udtryk gennem store shows og kreative projekter. Jeg arbejdede tæt sammen med Malene selv, og hendes kompromisløse tilgang til kvalitet og integritet har sat sig dybt i mig. Det var her, jeg for alvor lærte, at hvis man vil skabe noget betydningsfuldt, må man starte i toppen og aldrig miste blikket for det essentielle.

Jeg er vanvittigt dygtig til at arbejde med kreative mennesker og tage deres idéer og gøre det til noget, som andre også kan forstå. Det udnyttede jeg, da jeg efterfølgende startede mit eget agentur: The Social Club. Jeg hjalp blandt andet MKDT Studio, Stine Goya, Aiayu og Kinraden med kommunikation, branding og strategi og at finde deres vej i en international udrulning. At rådgive, forme og få noget til at vokse – det er en kunst i sig selv, og jeg blev bekræftet i min bane.

Mens jeg var selvstændig, rakte CIFF ud og fortalte, at de havde brug for en direktør, og det kunne være mig. Tanken var, at det at afvikle en messe i bund og grund ikke er så forskelligt fra at producere et modeshow. Man arbejder i måneder med den samme intense energi, bygger op, finpudser – og så, på et øjeblik, kulminerer det hele i ét stort, spektakulært event. Og inden man får set sig om, kigger man allerede mod næste sæson. Der tilbragte jeg to superintense og gode år, hvor vi knoklede på at fusionere Revolver og CIFF og holde forretningen kørende under corona.

LÆS OGSÅ: CIFF rykker messedage for bedre synergi med modeugen

Sideløbende havde jeg en bestyrelsespost hos Kinraden i fem år. Efter to år hos CIFF, kom et opkald fra Kinradens grundlægger Sarah Müllertz: nu havde Kinraden en størrelse, hvor det gav mening at ansætte en CEO, og skulle det ikke være mig? Det var en mulighed for at træde ind i en virksomhed, hvor jeg kunne skabe noget, som både er æstetisk og kommercielt holdbart, uden at give køb på sjælen i det. Og så ovenikøbet med en person, jeg allerede kendte godt. Så jeg sagde: “Cool, det vil jeg gerne. Giv mig lige et halvt år, for jeg vil gerne lige gøre den her sæson færdig ude på CIFF.” Derefter startede jeg direkte hos Kinraden.

Jeg får heldigvis lov til at brede mig ud over både det administrative og det kreative som CEO, i kraft af at Kinraden er en lille virksomhed. Jeg befinder mig i et særegent rum – en slags elastisk position, hvor jeg både styrer den daglige drift og samtidig får mulighed for at lade fantasien flyve. Selvom jeg har de klassiske CEO-opgaver, har jeg også et skarpt blik på vores visuelle udtryk, kampagner og ikke mindst, hvordan vi taler.

Det bedste råd, jeg har fået, er: “Vær ikke bange for det kommercielle.” Det var faktisk den fantastiske Malene Birger, der dengang sagde til mig: “Det er jo ikke sjovt at producere og skabe en masse, hvis der ikke er nogen, der vil købe det.” Det handler om mere end penge – det handler om at skabe noget, der har betydning for andre. Der er ingen glæde i at skabe, hvis ingen vil tage det til sig.

Hvis jeg skulle lave noget andet, så ville jeg gerne stå bag en kaffebar og lave kaffe. Håndværket er konkret, og glæden øjeblikkelig. Det er også derfor, jeg godt kan lide at lave kreative ting. Det konkrete i at udføre en opgave, gøre den færdig og aflevere den. Det er noget, man savner, når man er CEO eller arbejder i management. Du bliver aldrig rigtig færdig med en opgave. Det er lige præcis den del, der tiltrækker ved stå i en kaffebar: at det er et så konkret arbejde, men stadig et connaisseur-job, hvor du virkelig skal levere noget af høj kvalitet.”