Lille fremgang i kropsdiversitet på catwalken: ekspert er ikke imponeret

Et hundrede og seks. Så mange indgange med mid- og plus size-modeller kunne det blive til fordelt på 27 shows med i alt 858 indgange under Copenhagen Fashion Week SS25*. Det svarer til 12,4 procent – eller lige omkring hver ottende – af alle indgange under de officielle shows, hvilket er en stigning fra sidste sæsons 8,1 procent. Copenhagen Fashion Week er før blevet positivt fremhævet i Vogue Business’ sæsonvise size inclusivity report, hvor de gør status over den repræsenterede kropsdiversitet blandt modeller under modeugerne i New York, London, Paris og Milano. Og hvis Copenhagen Fashion Week skal fastholde denne positive føring, skal showbrandsne altså holde godt fast i den lille fremgang. Til sammenligning var der ved London Fashion Week AW24 nemlig 12 procent mid- og plus size-modeller ifølge Vogue Business’ optælling.

“Jeg synes, at der de seneste år har været meget mere diversitet på de københavnske catwalks, og jeg synes, at Copenhagen Fashion Week som organisation gør et godt stykke arbejde med at opfordre til inklusion. Men af en eller anden årsag, var der en håndfuld mennesker, der i år nævnte for mig, at det føltes mindre størrelsesinkluderende på tværs af alle brands pånær nogle enkelte shows, som så endte med at stå meget ud,” fortæller casting director Emma Matell, der de seneste år har høstet anerkendelse for at caste shows med stor diversitet.

I optællingen er der særligt to brands, som stikker ud som denne sæsons højdespringere, når det kommer til at repræsentere flere kropstyper og -størrelser på catwalken. Shows, der pudsigt nok er castet af netop Emma Matell. Det er Sinéad O’Dwyer med hele 77,1 procent af modelcastet, som er mid- eller plus size, og så Alectra Rothschild/Masculina med 33,3 procent mid- og plus size-modeller. Hvad, der er særligt interessant ved disse to brands, er, at det ikke bare er kropsstørrelser, der var pænt repræsenteret, men også at en bred vifte af andre diversitetsparametre var inkluderet. Hos Alectra Rothschild var især kønsidentiteter inkluderede, når transkvinder, non-binære, drag queens og gender fluids var castet til showet.

Hos Sinéad O’Dwyer – hvor Alectra Rothschild i øvrigt var castet som model – var der en anden inklusionsramme, hvor især kropsstørrelser, men også alder (en model gik hånd i hånd med sin farmor) og hudfarver var vidt repræsenteret. Og så var der for første gang i Copenhagen Fashion Weeks historie en blind model, som blev guidet ned ad catwalken af sin førerhund. Sinéad O’Dwyer er flere gange i sin stadigt forholdsvist unge karriere blevet rost for sine modelcasts og måde at tænke inklusion.

Det handler ikke bare om valget af modeller, men også hvordan de bliver klædt på

“Jeg synes, at det var et sindssygt smukt show, som Sinéad O’Dwyer havde. Det var virkelig, virkelig smukt. Og det viste også, at tøj til kurvede modeller ikke behøver at være de der telte, men godt kan være noget formsyet og kropsnært, der viser hud,” fortæller Clara Svane, stifter og ejer af Swan Scouting Agency, om, hvad hun også kigger efter, når hun vurderer et shows diversitetsgrad.

For én ting er, hvilke modeller der er på catwalken, og hvordan de ser ud, men en anden ting er, hvordan de er klædt på, og hvad man faktisk kan købe fra brandet. For hvis der er en enkelt eller to plus size-modeller på catwalken, som er iklædt showpieces i størrelser, der ikke er tilgængelige hos brandet, så tæller det ikke ifølge hende. En holdning Emma Matell deler:

“Jeg synes, at et vigtigt aspekt af at have størrelsesinklusion er også at tænke over, hvilket tøj man iklæder modeller i større størrelser, og så have det tøj som en del af din produktionskæde. Der er en tendens til at lave showlooks i strækmaterialer til en eller to kurvede modelller, og så er det de eneste styles, der faktisk kan købes i en større størrelse hos brandet – hvis de overhovedet sætter det i produktion.”

Nogle få brands lykkes

“For to sæsoner siden gik det faktisk rigtig godt, og så er det som om, det bare er gået ned ad bakke derfra. Men så kommer der de små, ofte nye, designere, der har den, og så er der ét show, der er godt, og resten er stadig skidt. Og det ville være vildt interessant at se en statistik minus netop Sinéad O’Dwyers show, som var helt vildt godt,” resonnerer Clara Svane over inklusionstilstanden hos modeugens showbrands.

Og netop den statistik, hun efterspørger, viser, at hvis Sinead O’Dwyer ikke havde været en del af Copenhagen Fashion Week, så ville der være 8,9 procent mid- og plus size-modeller fordelt på de resterende 26 shows. Altså stadig en stigning siden vinterens modeuge, men mindre end SS24, hvor der var 9,8 procent mid- og plus size-modeller.

Hvis man tæller præsentationerne med, bliver den gennemsnitlige repræsentation af mid- og plus size-modeller betydeligt mindre – her lander det samlet på 9,1 procent for shows (inklusive Sinéad O’Dwyer) og præsentationer helt nede på 5,9 procent for præsentationer** alene. Dermed tyder noget på, at de brands, der vælger præsentationsformatet, som denne sæson havde fået en mere synlig plads på kalenderen, stadig lige skal lande i formatet og huske, at inklusion og repræsentation også er vigtigt her.

Inklusion skal også ske bag scenen

Og det er ikke kun kropsstørrelser og -typer, der gælder, når vi taler repræsentation og inklusion. Det kan Clara Svane skrive under på. Hun har nemlig helliget sin karriere til at fremme større repræsentation på catwalks og i modekampagner både når det kommer til kropstyper, men især også hudfarver. Og så kigger hun også på, hvem der er ansat hos brandet, og hvem der bliver placeret på første række til et brands show. Det er det fulde billede, der handler om.

“Det er det, der er rigtig interessant at kigge på lige nu især, fordi der er så mange, der godt vil gå i den retning (med mere inklusion, red.) som brand, men som ikke rigtig formår at gøre det helstøbt og have inklusion i hele organisationen,” fortæller hun om det, hun har observeret under modeugen, hvor der godt kan mangle inklusion både backstage og på første række, selvom modelcastet måske har bred diversitet.

Igen er det en holdning, som også afspejles hos Emma Matell.

“Et godt modelcast har en forbindelse til brandets community. Du kan fortælle en historie med et cast, og det er en direkte refleksion af, hvem du forestiller dig skal gå med tøjet. Så et modelcast er godt, når et brand har stærke værdier, og det er reflekteret i udvalget af modeller på en god og autentisk måde,” fastslår hun og uddyber, at diversitet netop skal finde sted både på catwalken og ved siden af for at opnå den efterspurgte autenticitet.

“Jeg synes, at der er brug for at blive gjort mere for at sikre diversitet backstage, og sikre at folk med minoritetsbaggrund eller transkønnede får en chance for at arbejde på teamsne og ikke kun blive sat på catwalken,” konkluderer Emma Matell.

*Optællingen er baseret på øjemål ved gennemgang af alle showbilleder fra Fashion Forums redaktion. Dermed efterlader det plads til en fejlmargin, men vi vurderer, at optællingen giver et retvisende indtryk af størrelsesdiversiteten ved Copenhagen Fashion Week SS25.

** Enkelte præsentationer havde ingen modeller, så de er ikke talt med i det samlede gennemsnit.