Endnu et “stretch” fra A. Roege Hove
Denne anmeldelse er bragt i samarbejde med Bolou Fine Jewellery.
READ THE ENGLISH VERSION HERE.
A. Roege Hove, mandag den 5. august 2024 kl. 16.00, Slagtehusgade
Amalie Røge Hove har fra start haft sin helt egen, markante måde at gå til strikken på: som et tekstil, et medie, der er blevet formgivet af sit indhold. Først de små tasker, der kunne strække sig i former af firkanter, bolde og blødhed og siden de styles, der i takt med tidens fokus på en bredere diversitet i modebilledet, lod strikken tage form efter kroppen. Nogle gange spændt til sit yderste, andre gange helt fortættet, men altid præget af personen, der bar.
I denne kollektion, hendes første efter vinterens konkurs og siden genkomst med nye investorer, fik materialets hengivenhed til kroppens former modspil af en anden idé: Strikken som en uforanderlig indramning af kroppen. Denne framing viste sig blandt andet i cardiganer og nederdele, men også på kjoler, hvor indsatte stykker af anden strik, lod en ny form for volumen vokse frem. Det er et designmæssigt skridt, der uden tvivl gør en del af hendes kollektioner mere kommercielt gangbare. For ideologi eller ej, så er der nok flere, der bruger beklædning som et cover fremfor en understregning af alle dens op- og nedture. Men det gør også, at stylesne bliver mere forudsigelige – og på et show, lige lidt mindre interessante at se på.
Men. Amalie Røge Hove har selvfølgelig ikke slået sig ned på at designe mere praktiske cardiganer alene. Hun har – som det har været hendes varemærke, siden hun uddannede sig – også i denne kollektion udfordret sit materiale. Ribstrikken har hun ladet forvitre i komplekse mønstre i en ny kombination med et transparent stof, og på en enkel, sort strik, der fremstod nærmest som en vrangside, og tog sig smukt ud på en top med tilhørende kort nederdel. I flere styles, blandt andet et beige sæt båret af stylist Helle Høgsbro Krag, var strikken kombineret med en kjole i ’rigtigt’ stof – der gav en del af den ekstra dimension, som mødet med den nøgne hud tidligere har været garant for.
Man kunne sige, at lidt af den wauw-effekt, vi er vant til ved A. Roege Hoves parader af strik og kropspositivisme, manglede ved dette show. Men samtidig kunne man også argumentere, at der er grænser for, hvor mange gange man kan genskabe netop det. Og jeg vil holde ved min tro på, at hun med disse styles kan favne et nyt publikum og med det nå endnu videre ud med sit brand – og set i lyset af hendes historie er det slet ikke tosset. Så kan hun nå bredere ud og fortsætte med at udforske strikken som materiale – det fortjener både hun og vi.
Du kan nedenfor se et udvalg af billeder fra showet. Se hele kollektionen her.
